Perhentian Island - Long Beach

Vi samler på gode dage, og det er så heldigt, at der ikke er kvote-begrænsning på dem, for vi bliver ved og ved med gode dage :-)
Vi har nu en enkelt dag tilbage her på øen, hvor vi primært har brugt dagene på afslapning, badeture i pool og ved den skønneste strand og en hel del snorkling er det også blevet til. Der er koralrev rundt om øen, så vi kan bare svømme ud i det fra stranden, men vi har også været på to bådture, hvor vi fx idag var ude ved "Turtle-point" hvor vi så et par store havskildpadder og ved "Shark-point", hvor vi svømmede rundt blandt en hel del ret så store hajer (ca 1 meter lange) og derudover har vi set flotte koralrev og tusind- tusindvis af flotte farvestrålende fisk i alle størrelser incl en masse "Nemo-fisk" der svømmer rundt i søanemonerne - samt en leopard-prikket ål.

Erik og Markus har også været en tur ude og dykke - her så de bl.a. en Lion-fish. Mens de var på dykkertur, tog vi andre tre en tur til massage - Skønt.

På toppen af øen er der tre vindmøller, og dem gik vi også op og så på en dag - en lang og meget, meget varm tur gennem skoven, men anstrengelserne blev belønnet med den flotteste udsigt ud over øen.
I morgen, tirsdag, begynder hjemrejsen så småt - vi forlader øen her ved middagstid, og har så en enkelt overnatning i Kota Bahru, hvorfra vi tidligt om morgenen onddag d. 1/8 skal flyve til Kuala Lumpur. Vi forventer så at lande i Hamborg onsdag aften efter en mellemlanding i Dubai.

4/8 2018:

Hjemturen på sammenlagt ca 14 timers flyvning forløb fint, bortset fra, at den ene af vores kufferter blev lidt længere i Dubai end vi gjorde, og da den ankom til Skovsgårdsvænget 1½ døgn efter vi kom hjem, var den ret smadret, men alt indholdet var tilsyneladende kommet med hjem..

Jetlaget er så småt ved at lægge sig, men masser indtryk og dejlige oplevelser fra Malaysia fylder os stadig, og det vil vi ikke klage over. 

Vi tænker tilbage på Malaysia som et varmt land med en utroligt smilende, imødekommende og mangfoldig befolkning en storslået, varierende natur, (som de godt kunne gøre lidt mere for at passe på - affald flyder mange steder, fx lige udenfor selv de fine hotellers matrikler) samt masser af spændende dyreliv. 

Malayerne kender derimod Danmark som dét land, hvor Viktor Axelsen kommer fra - det var hverken Laudrup, Schmeichel eller Elkjær de spurgte til, men den regerende verdensmester i badminton.

Cameron Highlands

Efter tre gode dage i regnskoven, tog vi op i højlandet. Et område, der blev opdaget af englænderen Cameron (heraf navnet) i 1880’erne. Han fik lokket en masse andre englændere til området, og husene deroppe er, for en stor del, bygget i engelsk stil. 

I 1920’erne startede englænderne en større the-produktion op i området, hvilket har medført, at bjergskråningerne er dækket af the-buske, og der produceres fortsat sort the i området. Dog er det idag svært at skaffe arbejdskraft til plukningen af theblade – hverken englænderne, malayerne eller inderne gider plukke theblade til 40 øre pr kilo, så i dag er det, ifølge vores chauffør, arbejdskraft fra Bangladesh, Nepal og Indonesien, der lokkes til området med tomme løfter om kæmpe indtjening…

Ud over besøg i the-plantagerne, var vi også i en sommerfuglepark, hvor vi så masser af flotte sommerfugle og en del andre dyr. Fx havde vi lige stået og set på skorpioner i et glasbur, og da jeg få minutter efter skulle på toilet, fik jeg en kæmpe skorpion (på størrelse med min hånd) lige tæt nok på; den kravlede rundt ved et afløb i hjørnet af rummet – og jeg så den først, da jeg havde sat mig!!

Cameron Highlands er også kendt for jordbær-plantager, så dem var vi også forbi. Jordbærerne dyrkes ikke i jord, men i kokosnødde-skaller, der er knust, da det holder mere på fugten end jord gør. Planterne placeres så i plantesække på lange ”borde” i godt en meters højde, så man ikke skal bøje sig ned, når der skal plukkes bær. De lavede i øvrigt en vanvittig god jordbær-milkshake derude.

Vi besøgte også en ”tidstunnel” – et museum, der fortalte om Malaysias historie (og bl.a. havde Carlsberg plakater med i udstillingen), 

et Buddist-tempel, 

en tåge-skov der ligger i 2000 meters højde og dermed for højt til, at der kan leve myg deroppe, men der var både kødædende planter og læbestift-blomster, 

et marked og et ”kaktus-center” hvor de dyrker, og sælger, MANGE kaktusser.

Sidst, men ikke mindst, oplevede vi noget, som mange i Danmark vist ville sætte meget stor pris på at opleve lige nu; et voldsomt regnvejr – og vi frøs faktisk også, da vi sad og spiste frokost.

Igår ankom vi til en ø, Perhentian, i det nordlige Malaysia, hvor vi bor på Long Beach, som ser ca sådan ud;

Taman Negara– verdens ældste regnskov

Nu er vi kommet tre timers flod-sejlads ind i regnskoven. På sejlturen herud så vi både aber, enkelte flotte fugle og en hel del kvæg, der lå og kølede af i floden. 

I går var vi først ude og gå en lang tur – op i 340 meters højde til to udkigspunkter over regnskoven for derefter at gå på hængebroer 45 meter over skovbunden. Jeg tror da lige vi fik svedt nogle liter sved af undervejs – puhh, det var hårdt, men spændende at gå i regnskoven, selvom vi ikke så ret mange dyr udover lidt kryb, bl.a. en myre, der angreb (og vandt over) en meget grøn edderkop. Til gengæld spottede Andreas allerede den første aften 100 firben på vores hotel..

Senere var vi på en ”Rapid shooting” sejltur på floden - hvor de satte ekstra gas på de både vi ellers sejler med, fik båden til at gynge så det sprøjtede ind over os for derefter at sejle helt tæt op ad en lignende båd, hvor skipper eller guide så satte en pagaj i vandet og sprøjtede vand på os med det resultat, at. Vi var totalt gennemblødte, da vi nåede ud til en landsby, hvor regnskovens indfødte stammefolk lever. I landsbyen fik vi demonstreret, hvordan de tænder ild uden lighter og hvordan folket jager (med pusterør og giftpile).

Derudover fortalte de om hvordan folket lever derude. Fx hvordan de ”begraver” deres døde; de pakker liget ind i bark fra et bestemt træ, tager liget med 2-4 km ind i regnskoven, hvor de finder et passende sted mindst 4 meter oppe i et træ, hvor de bygger ”et hus” som de lægger den døde i. Derefter gør de rent i en radius på 3 meter omkring træet. Så tager de hjem til landsbyen, hvor den afdødes familie flytter over på den anden side af floden i ca. 8 måneder. Dette for at sikre, at den afdøde ikke kommer og ”henter et familiemedlem mere” samt for at forlade det sted, som minder familien om den afdøde. Når familien flytter tilbage, går de ud til træet med deres afdøde familiemedlem for at se, om vedkommende var et godt eller et dårligt menneske. Dette viser sig ved, om kraniet er faldet ned og ligger ved træets fod (så var afdøde et dårligt menneske) og hvis kraniet ikke er ved træets fod, er det tegn på, at sjælen/ånden er kommet i himmelen og afdøde var et godt menneske.

   

I aften skal vi på nattevandring i junglen – håber vores sko bliver tørre efter gårsdagens sejltur...  

Nattevandringen i regnskoven er nu vel overstået. Der var desværre ikke nogen store dyr at se, men det var vi forberedt på, da det er højsæson for turister, nu hvor det er tørtid – og højsæson for store dyr nær beboelserne er i regntiden. Men vi fik set både store og små edderkopper, slanger, kæmpe-skolopender, vandrende pinde og skorpioner. Andreas kunne have gået i regnskoven i flere timer, men vi skulle med en båd over på vores side af floden, så den gik ikke.

Kuala Lumpur

Så er det vist tid til et indlæg.

Vi er velankommet til Malaysia, hvor vi har tilbragt 3 dage i Kuala Lumpur, (hvor det var svært at finde wifi, så vi kunne skrive i bloggen).

Kuala Lumpur er en kæmpe by, 1,7 millioner indbyggere - en skøn blanding af trosretninger og folkeslag og fælles for stort set alle dem vi mødte, må vist være at de fremstår som søde, smiliende og imødekommende mennesker – der ikke er vant til at se mennesker i Markus’ højde J

Ting som gjorde særligt indtryk var; 

Chinatown - hvor det vrimler med mennesker  (særligt om aftenen), lugte, lyde og forskellige synsindtryk

Pertona Twin Towers - byens vartegn, verdens højeste tvillingetårne, ca. 480 meter høje med en gangbro 170 meter over gadeniveau - vi var både et smut på broen og i et af tårnene ca. 360 meter oppe (86. etage) med en fantastisk udsigt over byen. I bunden af den store bygning er der indrettet et kæmpemæssigt indkøbscenter, så Karoline fik kigget på dyre mærkevare-butikker.

Batu-Caves - et kæmpemæssigt hindu-hule-kompleks, hvor de er i fuld gang med at opføre diverse farvestrålende hindutempler mv. Hulen - og den 273 trin høje trappe, der fører op til hulerne, vrimler med små, frække aber, der bl.a. fik franarret Karoline hendes vanddunk. 

Ved siden af Batu-Cave lå Dark Cave, som primært bruges til forskning af de mere end 200 forskellige dyrearter og derudover menes der at leve 200.000 flagermus i hulen. Erik, Andreas og jeg var en tur inde i hulen (sammen med en guide) og der var temmelig mørkt derinde - deraf navnet Dark Cave :-). Der var steder på den 850 meter lange tur, hvor der slet ingen dagslys kom ind, men heldigvis havde vi gode lommelygter med, og vi fik set edderkopper og andre småkravl i mørket.

Derudover så vi både kirker, templer og moskeer i den på nogle steder moderne storby, andre lidt mere beskidte og fattige storby, der også stadig bærer præg af sin historie som koloni indtil 1957, var det vist, hvor Malaysia blev selvstændigt.

  

Vi fik også kørt en del i undergrunds-tog, og prøvede også hvordan det er, når dørene lukker midt i familiens indstigning i toget… Heldigvis var Markus og Andreas helt rolige og afslappede omkring det, da de kom med et tog mens vi andre stod på perronen! 

Et godt måltid med drikkevarer til hele familien koster i omegnen af 150 danske kroner.

Malaysia 2018

Så er vi snart klar til nye ferieoplevelser sammen.
Mandag d. 16/6 2018 rejser vi til Malaysia, hvor vi i løbet af 17 dage skal besøge hovedstaden Kuala Lumpur, verdens ældste regnskov Taman Negara, Cameron Highlands - højland i 1500 meter over havets overflade med te-plantager og til sidst venter badeferie på Perhentian Island.