Gili Air

Seks dage på en lille ø, 5,5 km i omkreds, hvor biler og andre motoriserede køretøjer er afløst af hestevogne og cykler, der er ikke ret mange myg og næsten heller ingen "super-sælgere" - det har godt nok fået os ned i gear. Hold da op, hvor har vi slappet af og lavet meget lidt - og hvor har vi nydt det.

Der findes vist ikke ét stresset menneske på den ø (det skulle lige være værelses-fordeleren på vores hotel, da der ikke var helt styr på alle detaljer, hvem der havde bestilt hvilket værelse osv.) Vi fik i første omgang et meget, meget lille værelse, så efter tre dage blev vi flyttet over i en fin, fin bungalow i to etager.

Som sagt, tog vi meget roligt på det hele på øen, men det betyder ikke, at vi ikke oplevede noget :-)
Vi lejede bl.a. cykler for at cykle hele øen rundt, men det viste sig hurtigt, at vi måtte trække cyklerne en stor del af turen, da der ikke var stier hele vejen rundt, men kun sandstrand på lange strækninger. Fin tur, der gav et godt indtryk af øen og dens beboere.
Markus og Erik fik også deres rigtige dykkerdebut derude.

De var nede på 12 meter ved "Air Wall", hvor de så en masse flotte fisk, bl.a. Nemo-fisk (klovnefisk) og en Lion-fish. Stor, stor oplevelse for dem begge. Markus er bestemt ikke færdig som dykker.
Os andre nøjedes med at kigge på fisk i havoverfladen, hvor vi snorklede rundt af flere omgange. Både Karoline og Andreas var meget optagede af det. Vi tog også alle fem på en dagstur med en glasbunds-båd ud til flere snorkling-punkter ved Gili Air og Gili Meno, og her var vi heldige at se tre store havskildpadder (+ nogle gennem glasbunden). Markus og Andreas nåede endda at klappe en af skildpadderne på skjoldet. Sejlturen inkluderede også et besøg på naboøen, Gili Meno, som er knap så turistet som Gili Air. Her så vi bl.a et "skildpadde-opdræts-center" med unger, der var fra én uge til syv måneder gamle.
Karoline fik også endelig indfriet ønsket om at leje heste og ride langs stranden i solnedgangen. Der var kun to rideheste på hele øen, så det blev Erik, der fik lov at få den anden hest, mens guiden forsøgte at følge med på en cykel... Vi andre tog en hestevogn om til "solnedgangs-stedet" og mødte de modige ryttere deromme, nød solnedgangen og drengene fik også lov at afprøve deres ride-evner.

En gåtur ind over øen og ind til den lokale landsby,

blev det også til, men ud over dette har det vist bare heddet kortspil, strand- og poolbadning (+ tøse-hygge for Karoline, der var heldig at der var to jævnaldrende danske piger på hotellet, som hun hyggede sig gevaldigt med). Og så skal Markus også lige have et skulderklap, fordi han den sidste dag valgte at løbe en tur langs stranden i 30 graders varme, mens vi andre dasede ved poolen :-)
Før vi slutter beretningen om ø-livet helt af, skal restaurant- og cafélivet lige nævnes med en linje. Disse ligger, for størstedelens vedkommende, helt ud til stranden, ja faktisk på stranden (og tjenerne går i bare fødder eller klip-klappere). Mange har indrettet små "strå- / bambus-hytter"

med plads til 4-6 personer og udsigt lige ud over vandet. Og i går sad vi og spise aftensmad ved et bord lige i vandkanten. Bølgerne slog ind ca 2-3 meter fra os, der var levende lys på bordene, stjernerne lyste på himmelen og maden var fantastisk. Her må selv den dygtigste indretningsarkitekt se sig slået med flere længder :-)

Det var vist slut for feriebloggen i denne omgang. Nu er vi igen i Sanur på Bali, hvor vi har en enkelt overnatning, før vi rejser hjemad i morgen.