Bare at sejle stille ned af floden og sidde og holde øje med hvilke dyr vi kunne få øje på i regnskoven der omgav os, mens guiden, kokken, kaptajnen og bådsdrengen vartede os op og sørgede for at vi alle havde det godt - det var lige til at holde til.
Allerede den første dag så vi lokale rejefiskere i små kanoer, mange flokke af næseaber i trætoppene og en enkelt krokodille i flodvandet. Da vi skulle sove, lagde vi til i sivene ved bredden af floden, hvor bådsdrengen fandt nogle solide siv han kunne fortøjre båden ved. Derefter lagde de en række madrasser frem på dækket af båden og hang et kæmpe myggenet ud over madrasserne, og så kunne vi ellers lægge os og lytte til alle lydene i den store mørke regnskov.
Dagen efter skulle vi se fodring af orangutanger på et "rehabiliterings center" / en camp kl. ni og på en anden camp kl. tre. Begge steder var vi heldige at se en masse orangutanger. Vores guide, Poncho, kendte navnene på alle orangutangerne, da han har været guide i syv år, så han kunne fortælle. hvilke vi skulle holde os godt på afstand af, og hvilke vi kunne komme lidt tættere på. Orangutangerne lever frit et en nationalpark på størrelse med Sjælland, og mange af de orangutanger, der kommer til fodringen (som består af bananer og mælk) har som unger været forladt af deres mor, og har derfor fået menneske-hjælp til at lære at klare sig i naturen.
Vi så orangutang-mødre komme med deres helt små unger klamrende fast til sig, unge singel-hunner og to kæmpe hanner med store kinder - meget, meget facinerende. Den ene han var ikke tilfreds med den mængde mælk "dyrepasseren" havde hældt op, så han gik ud for at sørge for at der kom mere mælk i skålen - og det gjorde der lige så snart han med sin enorme krop begyndte at nærme sig "publikum" bag den tynde opspændte snor.
På vejen ind gennem regnskoven til den ene fodring, var vi så heldige at møde en gibbonabe, Boy, som også har været i "menneske-pleje" som unge, og den var så tam, at børnene kunne håndfodre den med bananer og klappe den lidt på ryggen.
Denne aften lagde vi til ved et regnskovs-forskningscenter. Her var vi på en aftenvandring, med Poncho og en forsker, gennem skoven for at kigge efter taranteller. Vi så et enkelt kæmpe-eksemplar og en frø, en fugl, natsværmere og ellers var det vist mest myg, der bevægede sig rundt sammen med os.
Efter endnu en nat på båden, skulle vi dagen efter se endnu to fodringer - den ene på den samme camp som første fodring dagen før. Vi så igen mange orangutanger og børnene opdagede en "termit-hovedvej" med millioner af termitter - både "arbejdere og bodyguards", der sørgede for dronningen i boet (indtil en orangutang formegentlig en dag kommer forbi og æder boet).
Vi var også på besøg i en landsby i regnskoven. Landsbyen har én flisebelagt vej, der går fra den ene ene af byen til den anden, for at landsbyens 350 indbyggere kan køre på cykel og knallert fra den ene ende til den anden. Det begyndte at regne mens vi gik i byen, og vi fik læ i huset hos et ældre ægtepar, (manden var 85 år) der havde 10 børn og 45 børnebørn og ét mere på vej. Meget smilende og søde mennesker, og spændende lige at være lidt i deres hus.
Tredje og sidste aften lagde vi til i sivene nedenfor et træ med tusindvis af ildfluer, som oplyste træet som et andet juletræ, mens Poncho lavede siv-hatte og "dekorationer" til børnene. Igen en super aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar