Gili Air

Seks dage på en lille ø, 5,5 km i omkreds, hvor biler og andre motoriserede køretøjer er afløst af hestevogne og cykler, der er ikke ret mange myg og næsten heller ingen "super-sælgere" - det har godt nok fået os ned i gear. Hold da op, hvor har vi slappet af og lavet meget lidt - og hvor har vi nydt det.

Der findes vist ikke ét stresset menneske på den ø (det skulle lige være værelses-fordeleren på vores hotel, da der ikke var helt styr på alle detaljer, hvem der havde bestilt hvilket værelse osv.) Vi fik i første omgang et meget, meget lille værelse, så efter tre dage blev vi flyttet over i en fin, fin bungalow i to etager.

Som sagt, tog vi meget roligt på det hele på øen, men det betyder ikke, at vi ikke oplevede noget :-)
Vi lejede bl.a. cykler for at cykle hele øen rundt, men det viste sig hurtigt, at vi måtte trække cyklerne en stor del af turen, da der ikke var stier hele vejen rundt, men kun sandstrand på lange strækninger. Fin tur, der gav et godt indtryk af øen og dens beboere.
Markus og Erik fik også deres rigtige dykkerdebut derude.

De var nede på 12 meter ved "Air Wall", hvor de så en masse flotte fisk, bl.a. Nemo-fisk (klovnefisk) og en Lion-fish. Stor, stor oplevelse for dem begge. Markus er bestemt ikke færdig som dykker.
Os andre nøjedes med at kigge på fisk i havoverfladen, hvor vi snorklede rundt af flere omgange. Både Karoline og Andreas var meget optagede af det. Vi tog også alle fem på en dagstur med en glasbunds-båd ud til flere snorkling-punkter ved Gili Air og Gili Meno, og her var vi heldige at se tre store havskildpadder (+ nogle gennem glasbunden). Markus og Andreas nåede endda at klappe en af skildpadderne på skjoldet. Sejlturen inkluderede også et besøg på naboøen, Gili Meno, som er knap så turistet som Gili Air. Her så vi bl.a et "skildpadde-opdræts-center" med unger, der var fra én uge til syv måneder gamle.
Karoline fik også endelig indfriet ønsket om at leje heste og ride langs stranden i solnedgangen. Der var kun to rideheste på hele øen, så det blev Erik, der fik lov at få den anden hest, mens guiden forsøgte at følge med på en cykel... Vi andre tog en hestevogn om til "solnedgangs-stedet" og mødte de modige ryttere deromme, nød solnedgangen og drengene fik også lov at afprøve deres ride-evner.

En gåtur ind over øen og ind til den lokale landsby,

blev det også til, men ud over dette har det vist bare heddet kortspil, strand- og poolbadning (+ tøse-hygge for Karoline, der var heldig at der var to jævnaldrende danske piger på hotellet, som hun hyggede sig gevaldigt med). Og så skal Markus også lige have et skulderklap, fordi han den sidste dag valgte at løbe en tur langs stranden i 30 graders varme, mens vi andre dasede ved poolen :-)
Før vi slutter beretningen om ø-livet helt af, skal restaurant- og cafélivet lige nævnes med en linje. Disse ligger, for størstedelens vedkommende, helt ud til stranden, ja faktisk på stranden (og tjenerne går i bare fødder eller klip-klappere). Mange har indrettet små "strå- / bambus-hytter"

med plads til 4-6 personer og udsigt lige ud over vandet. Og i går sad vi og spise aftensmad ved et bord lige i vandkanten. Bølgerne slog ind ca 2-3 meter fra os, der var levende lys på bordene, stjernerne lyste på himmelen og maden var fantastisk. Her må selv den dygtigste indretningsarkitekt se sig slået med flere længder :-)

Det var vist slut for feriebloggen i denne omgang. Nu er vi igen i Sanur på Bali, hvor vi har en enkelt overnatning, før vi rejser hjemad i morgen.

Rinca- & Komoda Islands

Børnene synes godt nok det er lidt for ofte de skal stå tidligt op i deres ferie, for at vi kan flytte os fra det ene sted til det andet, men der er nu også noget over disse tidlige køreture gennem landskabet. Sjovt at se, hvordan de lokale allerede fra tidlig morgen myldrer ud fra deres huse, for at gå på det lokale marked som tilbyder alt fra skuresvampe til levende høns og fugle i små bure. Samt at se mændene samle sig i små grupper for at snakke, ryge og indimellem arbejde lidt sammen om fx at flette "tag-plader" af palmeblade og siv. Kvinderne samles i små grupper for at lave fine takke- / offer-gaver til guderne, for at lave mad, som de senere sælger, samt for at passe børn.
Det er næsten lige meget, hvor vi kører, så er der huse langs vejen, og rigtig, rigtig mange af disse huse fungerer som små butikker - man behøver helt sikkert ikke bevæge sig ret meget for at finde en lille shop, der vil sælge mad eller drikke for billige penge. Det er tilsyneladende en hel del kvinder der arbejder hjemmefra, mens manden så evt. arbejder som daglejer.
Nå, nok om det.
I søndags gik turen mod Labuan Bajo på øen Flores, hvorved Rinca og Komodoøerne ligger. Her blev vi hentet af vores guide, som tog os med ned til havnen, hvor en "ny" husbåd lå og ventede på os.

Vi sejlede direkte ud mod Rinca, som er den ene af de fire øer, hvor der lever Komodo-varaner vildt. Vi var heldige at se en komodovaran næsten lige med det samme vi ankom til Rinca, for en doven én lå lige neden for rangernes køkken. Vores ranger sagde, at komodovaraner kan lugte mad på 7 kms afstand, og denne varan var ikke i tvivl om, at der var mad i køkkenet.
Vi gik en 3 km lang tur med vores ranger på øen, men så ikke flere varaner. Vi så istedet resterne af en hjort som var blevet spist dagen før ved et vandhul. Derudover kunne vi fra toppen af en ret så stor bakke se udsigten over en stor del af øen + over til de omkringliggende øer - flot.

Vi så også et par vilde bøfler og en hel del aber, før vi sejlede videre mod Komodo øen, hvor vi lagde til for natten ved havnen i Komodo Village. Ikke så snart havde kaptajnen lagt til, før de første sælgere roede hen til os i deres små både for at sælge halskæder, træfigurer mv. og de lod sig ikke sådan skræmme væk med et pænt "nej tak". Først da Erik bød dem en stegt banan, sejlede de væk.
Vi skulle sove ombord på båden igen - denne gang havde vi en fin lille - og meget, meget varm kahyt at sove i. Vores guide ville gerne se VM finalen i fodbold, og han bød Erik og Markus med til fodbold. Det takkede de ja til, så de stod op kl. 3 om natten for at gå ind i en lille lokal hytte og se lidt bold sammen med 8 lokale. Manden i hytten havde lige anskaffet sig et fint nyt fladskærms-tv, men generatoren virkede ikke helt optimalt, så billedet forsvandt ret så ofte, og lige omkring slutningen af 1. halveg slukkede fjernsynet helt, og der begyndte at komme røg op fra det og alle skyndt sig ud..
Guiden fandt hurtigt en ny hytte, hvor ca 40 lokale var samlet til fodbold, mens konen og børenene sov i den anden ende af stuen. Her så de kampen til ende - uden rygende fjernsyn, men med rigtig, rigtig mange rygende mænd.
Da vi stod op, var vi så heldige, at en varan gik rundt inde på stranden.

Guiden mente, at den var på jagt efter landsbyens kyllinger mv. Efter morgenmaden sejlede vi om til nationalparken, hvor vi igen gik en tur på 3 km med en ranger. Igen så vi en varan i starten af turen - den lå foran en nedbrændt restaurant, og da vi gik rundt på turen, så vi en varan i skovbunden. Derudover så vi flotte papegøjer og andre fugle. Desværre blev det kun til de fire varaner - det er parringsæson lige nu, og derfor er varanerne trukket ind på øen, og kommer ikke ud og viser sig hele tiden. Men godt at vi fik set nogle :-)
Herefter gik turen mod Pink Beach, hvor vi kunne snorkle i koralrevet. Det var superflot, men Karoline og Andreas havde ikke mod på at svømme rundt over revet (der var lidt strøm nogle steder - og det småregnede i starten), så de blev sejlet ind på den lyserøde strand med en lille "taxa-kajak" istedet.

Midt på eftermiddagen kom vi tilbage til havnen i Labuan Bajo, hvorfra vi kørte ud og så en drypstenshule (Mirror Stone Cave). Vi fik hjelme på og blev udstyret med hver vores lommelygte, og skulle nærmest kravle ind i små mørke, mørke huler, hvor der kun lever flagermus og sorte edderkopper (pænt store). Det var superflot derinde, og vi kom alle ud uden buler, selvom vi slog hjelmen i drypstenene op til flere gange.
Aftenen og natten tilbragte vi på et lille hotel med den flotteste udsigt over havet og alle de små øer - man kan godt forstå, at Indonesien består af over 17000 øer, når man ser, hvor mange vi kunne se bare fra vores hotel.

I dag er vi så fløjet tilbage til Bali, hvor vi har en enkelt overnatning i Sanur, før vi i morgen tager til Gili Air for bare at bade og slappe af i seks dage.

Bali, Ubud

Efter tre dejlige dage ved kysten i Lovina, gik turen i torsdags mod Ubud inde i landet.
På vejen herned gjorde vi holdt i bjergene, hvor vi sad og spiste frokost med udsigt ud over vulkanen Batur og de omkringliggende bjerge. Vulkanen var i udbrud i 1964, og vi kunne se sort lavasten ned af vulkanen fra det udbrud.

Vi gjorde også holdt ved endnu et tempel, eller dét de kalder kongegravene, hvor 10 gravpladser er hugget ind i klippen. Det lå meget smukt placeret for bunden af en meget, meget lang trappe i et meget frodigt område, og Markus måtte igen (meget mod hans vilje) iklæde sig en sarong.
På vej herned kørte vi igennem landskab fyldt med rismarker - flot, flot.
Her i Ubud bor vi på et dejligt hotel med en nærmest parklignende have. Der er blomster overalt, både ude og inde.
Ud over et par ture i poolen :-) har vi bl.a været en tur i Monkey Forrest (abeskoven), hvor der var rigtig, rigtig mange langhalede maccaw-aber.

De ville gerne fodres, og Erik sad pludselig med én på skulderen. Børnene fik også alle rørt ved én eller flere aber.
Vi har derudover gået lidt rundt og fornemmet byen, og alle undtagen Erik har prøvet at have fødderne i et fiske-spa-bad. Karoline brød sig ikke så meget om det, men vi andre tre synes det var en sjov fornemmelse, når fiskene spiste vores døde hud.
Idag, lørdag, har vi været ude og køre ATV gennem et område med rismarker mv.

Der var mange stejle op- og nedkørsler, og en hel del vand og mudder at køre i, og det var en god oplevelse for os alle (selvom arrangørerne havde fået sat lidt for mange på holdet, så der var en del vente-tid når vi skulle køre op eller ned de stejle steder). Markus kørte selv en ATV, mens Karoline og Andreas var med på hver deres "tandem-ATV" med os to gamle.

Bali, Lovina

Efter tre dage med mange, mange indtryk fra Borneos regnskov, har der været dømt swimmingpool og afslapning ved den nordlige Balinesiske kyst de seneste tre dage.
Vi blev hentet ved lufthavnen af vores gode ven Agus, fra Nick Tours, som kørte os fra det sydlige Bali og hele vejen til Lovina i den nordlige del, hvor strandene har sort sand pga vulkaner i området.
På vejen derop gjorde vi holdt to steder - ved en kaffeplantage, hvor de producerer "shit-kaffe", dvs den kaffe, hvor desmerdyr har spist de hele kaffebønner, haft dem gennem fordøjelses systemet og har "skidt dem ud igen", for derefter at lade arbejdere finde bønnerne i afføringen og riste dem. Dette skulle give en meget proteinrig og koffeinfattig kaffe. Erik købte en kop af denne eksklusive kaffe, men var egentlig ikke synderlig begejstret. Vi smagte også på alverdens mystiske the-blandinger.
Det andet stop var ved en pagode med 11 etager, hvortil balinesere valfarter for at bede til vandets gudinde. Meget flot beliggende ved en sø, så også dette var en fin oplevelse.
I Lovina blev det, som nævnt, mest til badning ved swimmingpoolen. Andreas er blevet fuldstændig vild med at bade. Han hopper i vandet, dykker og kan efterhånden næsten svømme, hvilket han er meget stolt over. I swimmingpoolen mødte vi to danske piger - hvoraf den ene kom fra Spjald, Mia - hun har spillet fodbold med kusine Helle.
Vi tog også på en solopgangssejltur for at kigge på delfiner. Det var skønt at sejle ud om morgenen, kigge på at solen stod op, for derefter at se flere delfinflokke svømme i overfladen - og et par stykker sprang også helt op over vandet, så vi rigtig kunne se dem. Desværre var der ret mange andre end os, der var på sejltur, og så snart en skipper så delfiner, ræsede han hen mod dem med hele flokken af både efter sig, med det resultat, at delfinerne stoppede med at lege i overfladen!!
Ellers blev dagene i Lovina brugt til små gåture i byen og afslapning, læsning og spil på hotellet, og vi prøvede også alle fem at få en god gang massage - skønt.

Borneo

Tre dage i regnskoven på en lille "husbåd", uden bad, elektricitet og internet, men med myg, næseaber og orangutanger - fuldstændig fantatisk. Det var en kæmpe oplevelse for os alle - Karoline sagde faktisk også, at hun da sagtens kunne bo derude i en uge.
Bare at sejle stille ned af floden og sidde og holde øje med hvilke dyr vi kunne få øje på i regnskoven der omgav os, mens guiden, kokken, kaptajnen og bådsdrengen vartede os op og sørgede for at vi alle havde det godt - det var lige til at holde til.
Allerede den første dag så vi lokale rejefiskere i små kanoer, mange flokke af næseaber i trætoppene og en enkelt krokodille i flodvandet. Da vi skulle sove, lagde vi til i sivene ved bredden af floden, hvor bådsdrengen fandt nogle solide siv han kunne fortøjre båden ved. Derefter lagde de en række madrasser frem på dækket af båden og hang et kæmpe myggenet ud over madrasserne, og så kunne vi ellers lægge os og lytte til alle lydene i den store mørke regnskov.
Dagen efter skulle vi se fodring af orangutanger på et "rehabiliterings center" / en camp kl. ni og på en anden camp kl. tre. Begge steder var vi heldige at se en masse orangutanger. Vores guide, Poncho, kendte navnene på alle orangutangerne, da han har været guide i syv år, så han kunne fortælle. hvilke vi skulle holde os godt på afstand af, og hvilke vi kunne komme lidt tættere på. Orangutangerne lever frit et en nationalpark på størrelse med Sjælland, og mange af de orangutanger, der kommer til fodringen (som består af bananer og mælk) har som unger været forladt af deres mor, og har derfor fået menneske-hjælp til at lære at klare sig i naturen.
Vi så orangutang-mødre komme med deres helt små unger klamrende fast til sig, unge singel-hunner og to kæmpe hanner med store kinder - meget, meget facinerende. Den ene han var ikke tilfreds med den mængde mælk "dyrepasseren" havde hældt op, så han gik ud for at sørge for at der kom mere mælk i skålen - og det gjorde der lige så snart han med sin enorme krop begyndte at nærme sig "publikum" bag den tynde opspændte snor.

Der kom også tre vildsvin forbi til den ene fodring.
På vejen ind gennem regnskoven til den ene fodring, var vi så heldige at møde en gibbonabe, Boy, som også har været i "menneske-pleje" som unge, og den var så tam, at børnene kunne håndfodre den med bananer og klappe den lidt på ryggen.
Denne aften lagde vi til ved et regnskovs-forskningscenter. Her var vi på en aftenvandring, med Poncho og en forsker, gennem skoven for at kigge efter taranteller. Vi så et enkelt kæmpe-eksemplar og en frø, en fugl, natsværmere og ellers var det vist mest myg, der bevægede sig rundt sammen med os.
Efter endnu en nat på båden, skulle vi dagen efter se endnu to fodringer - den ene på den samme camp som første fodring dagen før. Vi så igen mange orangutanger og børnene opdagede en "termit-hovedvej" med millioner af termitter - både "arbejdere og bodyguards", der sørgede for dronningen i boet (indtil en orangutang formegentlig en dag kommer forbi og æder boet).
Vi var også på besøg i en landsby i regnskoven. Landsbyen har én flisebelagt vej, der går fra den ene ene af byen til den anden, for at landsbyens 350 indbyggere kan køre på cykel og knallert fra den ene ende til den anden. Det begyndte at regne mens vi gik i byen, og vi fik læ i huset hos et ældre ægtepar, (manden var 85 år) der havde 10 børn og 45 børnebørn og ét mere på vej. Meget smilende og søde mennesker, og spændende lige at være lidt i deres hus.
Tredje og sidste aften lagde vi til i sivene nedenfor et træ med tusindvis af ildfluer, som oplyste træet som et andet juletræ, mens Poncho lavede siv-hatte og "dekorationer" til børnene. Igen en super aften.

Java, Borobudur

Vores anden dag på Java blev brugt på en tur til et kæmpe stort budhistisk tempel 1 1/2 times kørsel fra Yogykarta. Et imponerende (og meget vigtigt tempel for de indonesiske buddhister) tempel i et meget frodigt område. Det var fantastsik at stå på toppen af templet omgivet af de mange klokkeformede "huler" med Buddah'er indeni og kigge ud over det smukke landskab. Vi skilte os nok lidt ud fra flertallet deroppe, og måtte lade os fotografere sammen med flere forskellige familier :-)
På vejen tilbage til Yogykarta besøgte vi et sølvsmedeværksted, hvor vi fik en rundvisning og forklaring på hele processen fra lille sølvklump til fint smykke.

Java, Yogyakarta

Efter en kort flyvetur, ankom vi til Java tidlig onsdag morgen. Her bor vi i Yogyakarta, en ret hektisk by med rigtig mange knallerter i bybilledet. Tuk-tukkerne er udskiftet med "cykel-taxier", som godt nok kører på små motorer - og det kan man godt forstå, når man tænker på den lille indoneser, der skal cykle rundt i 35 graders varme med tre velnærede danske turister på ladet. Prisen for en times cykeltur er 10.000 Rupia = 5 danske kroner. Vi er nu tydeligvis også ankommet til en muslimsk del af Indonesien. Der kaldes til bøn temmelig højt og temmelig længe hver nat, begyndende kl. 3.00.
Vi havde ikke været her ret længe, før vi tog en tur med sådan en taxi ud til sultan-paladset. Det er et kæmpe palads-område, 1 km2 ialt med 25.000 indbyggere, hvoraf størstedelen nok arbejder for sultanen - fx holder øje med alle os turister, der må besøge paladset mellem kl. 10 og 13 hver dag. Vi blev dog ikke inviteret til the hos sultanen, da hans private del af området er lukket af for turisterne.
Efter en runde i en stor del af paladset, gik vi en tur gennem byen og oplevede hestevogne, biler, cykeltaxier, knallerter (med op til fire personer på hver) og små butikker / boder i hundredevis - og Erik fik set en lokal benzinstation. Andreas fik købt sit første ur, så nu øver han sig i klokken på livet løs. Der blev også tid til en stor is, før vi tog tilbage til hotellet, hvor poolen ventede.

 

Sådanne benzin-stationer ses overalt - denne har så godt nok udsolgt. Normalt står der syltetøjsglas med ca 1/2-1 liter benzin i hver.

Bali dag 2 og 3, Sanur

Tre dage på Bali blev det til i første omgang.
Vi boede i Sanur, nær Balis største by Denpasar. Sanur er en rigtig turist by, og her er de helt sikkert vant til lyse turister, så Andreas kunne gå lidt mere i fred, end tilfældet var i Bangkok. Hovedgaden i turistdelen af byen består af et utal af restauranter, butikker og taxier der dytter HVER gang chaufføren ser en turist komme gående - og det gør de tit :-)
Strandsiden af Sanur er lidt mere rolig - dog med en hel del kvinder, der var MEGET interesserede i at få lov til at flette Karolines hår. Det er det Indiske Ocean der rammer kysten her, og vandet havde en skøn temperatur - alligevel foretrak vi poolen ved hotellet, da vandet ved stranden hurtigt blev lidt dybt for Andreas. Mange lokale fiskere står i vandet og fisker både om dagen og om aftenen, og om morgenen skulle fiskekoner efter sigende gå "på jagt" efter krebs når det er lavvandet - det nåede vi ikke lige op i tide til at opleve.
Dagene i Sanur blev primært brugt på afslapning og leg ved poolen, hvor børnene kom i snak og leg med både en dansk familie med fem børn og en australsk familie med to små børn.
Derudover blev der, for Karoline og Andreas' vedkommende, drukket en hel del Jordbær Fanta sodavand. Det er en sodavand vi ikke har opdaget i Danmark, men vi har fået at vide, at den Thailandske Konge er helt vild med sodavanden og den er så blevet meget populær i Thailand, og den er altså også nået til Indonesien.

"Selfie" - bemærk de fine blomsterkranse

Udsigten fra vores morgenmads-restaurant