Godt nede fra Machu Picchu igen, blev det til to overnatninger mere i Cuzco. Vi gik lidt rundt i byen, så et flot optog med folk fra Pisco, som vist gerne ville have, at deres by også kommer på turist-verdenskortet, fik købt lidt souvenirs og fik besøgt et inka-museum før vi tog bussen til Puno ved Titikaka Søen.
Busturen tog 10 timer og var en turisttur, så vi gjorde holdt tre forskellige steder på vejen herop. Her så vi forskellige inka-ting, og de lokale fik set nogle lyse børn, hvilket hvis var en lige så stor oplevelse for dem, som inkatingene var for os - i hvert fald måtte Karoline stille op til fotografering med flere af de lokale.. Turen gik gennem Andesbjergene, hvor vi både fik set sneklædte bjerge og en masse lamaer og alpachaer - en rigtig fin tur.
Nu har vi så været i Puno i tre dage. Puno ligger i 3810 meters højde over havet, så vi regner med vi har produceret lidt flere røde blodlegemer - det går i hvert fald fint med at klare luften heroppe. (Det er ikke sikkert vi ville gå gennem en doping-test!!)
Busturen tog 10 timer og var en turisttur, så vi gjorde holdt tre forskellige steder på vejen herop. Her så vi forskellige inka-ting, og de lokale fik set nogle lyse børn, hvilket hvis var en lige så stor oplevelse for dem, som inkatingene var for os - i hvert fald måtte Karoline stille op til fotografering med flere af de lokale.. Turen gik gennem Andesbjergene, hvor vi både fik set sneklædte bjerge og en masse lamaer og alpachaer - en rigtig fin tur.
Nu har vi så været i Puno i tre dage. Puno ligger i 3810 meters højde over havet, så vi regner med vi har produceret lidt flere røde blodlegemer - det går i hvert fald fint med at klare luften heroppe. (Det er ikke sikkert vi ville gå gennem en doping-test!!)
Byen i sig selv er egentlig ikke så interessant, selvom de kalder den Peru's hovedstad for Folklore, men lige nu er der ingen fest heroppe, så det mest interessante (og det vi tog herop for) er Titikaka Søen. Det er verdens "højst beliggende navigerbare sø".
I går tog vi på en sejltur på søen, hvor vi først besøgte to flydende sivøer. Der er 40 forskellige sivøer, og indbyggerne bygger øerne af en masse lag siv ovenpå hinanden, og når så sivene i bunden begynder at rådne, bygger de et nyt lag ovenpå. øerne fortøjrer de på bunden af søen, og når de så synes de vil flytte et andet sted hen, så flytter de hele øen! Det var en ret sjov fornemmelse at gå rundt på sivene og mærke, hvordan det gynger.
Sivene bruger de også til at spise, og det kunne især Karoline godt forstå - hun syntes de smagte helt vildt godt.
Fra den ene ø til den anden foregik sejladsen i en af deres lokale sivbåde. De er rigtig flotte, men da Erik fik pillet lidt i konstruktionen og opdagede, at sivene bare er bundet rundt om tomme sodavandsflasker, faldt hans beundring af bådene en smule.
Efter besøgene på sivøerne, sejlede vi ud til en rigtig ø -Taquile. Her bor 2000 mennesker. De lever af landbrug og turister. Øen er inddelt i terrasser, hvor de enkelte avler forskellige ting, selvom alle tilsyneladende hjælper alle. Vi kunne fx ikke selv bestemme, hvor vi ville spise frokost. Det er øens øverste mænd, der bestemmer det, så alle på øen sikres en indtægt på skift.
På øen går de stadig rundt i de gamle traditionelle dragter, hvor sammensætning af farver afslører om den enkelte er gift, og hvem der er "øverst-befalende".
Fra Taquile kunne vi se til Bolivia, og det bliver så det vi får at se af Bolivia i denne omgang.
Senere i eftermiddag tager vi flyveren ind til Lima / Miraflores, hvor vi skal være indtil vi flyver til Miami på mandag morgen.
I går tog vi på en sejltur på søen, hvor vi først besøgte to flydende sivøer. Der er 40 forskellige sivøer, og indbyggerne bygger øerne af en masse lag siv ovenpå hinanden, og når så sivene i bunden begynder at rådne, bygger de et nyt lag ovenpå. øerne fortøjrer de på bunden af søen, og når de så synes de vil flytte et andet sted hen, så flytter de hele øen! Det var en ret sjov fornemmelse at gå rundt på sivene og mærke, hvordan det gynger.
Sivene bruger de også til at spise, og det kunne især Karoline godt forstå - hun syntes de smagte helt vildt godt.
Fra den ene ø til den anden foregik sejladsen i en af deres lokale sivbåde. De er rigtig flotte, men da Erik fik pillet lidt i konstruktionen og opdagede, at sivene bare er bundet rundt om tomme sodavandsflasker, faldt hans beundring af bådene en smule.
Efter besøgene på sivøerne, sejlede vi ud til en rigtig ø -Taquile. Her bor 2000 mennesker. De lever af landbrug og turister. Øen er inddelt i terrasser, hvor de enkelte avler forskellige ting, selvom alle tilsyneladende hjælper alle. Vi kunne fx ikke selv bestemme, hvor vi ville spise frokost. Det er øens øverste mænd, der bestemmer det, så alle på øen sikres en indtægt på skift.
På øen går de stadig rundt i de gamle traditionelle dragter, hvor sammensætning af farver afslører om den enkelte er gift, og hvem der er "øverst-befalende".
Fra Taquile kunne vi se til Bolivia, og det bliver så det vi får at se af Bolivia i denne omgang.
Senere i eftermiddag tager vi flyveren ind til Lima / Miraflores, hvor vi skal være indtil vi flyver til Miami på mandag morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar