Så er vi kommet til Peru. Vi startede ud med et par dage i hovedstaden Lima. Vi boede i den del af byen, der hedder Miraflores, og det må vist siges at være den bedre del af byen. Alt var rent og pænt, og vi mærkede ikke noget til den fattigdom, der ellers på taxaturen ud til vores hostel så ud til at være nogle steder i byen.
Vi brugte et par dage på at gå lidt rundt, lege på en legeplads og få planlagt en stor del af tiden her i Peru.
Efter to overnatninger i Lima tog vi med en flyver til Puerto Maldonado i det sydøstlige Peru. Det er et område i regnskoven ved en af Amazonflodens "bifloder" - Tambopata River. Fra Puerto Maldonado sejlede vi ca tre timer ned af floden før vi kom til vores lodge: Explorers Inn. Et sted hvor turister og forskere kan bo sammen i kortere eller længere perioder. Vi havde fire overnatninger derude, i en bungalow uden strøm. Værelset var bare oplyst af tre stearinlys, og det var rigtig, rigigt hyggeligt.
Alle måltider blev indtaget sammen med såvel de fire andre turister, der var på lodgen samtidig med os, som med forskerne og personalet på lodgen. Især forskerne var meget snaksalige, så vi fik et godt indtryk af, hvordan det er at forske i regnskoven. Markus og Karoline nød opholdet helt vildt, og flere af forskerne og turisterne spurgte, om børnene da aldrig nogensinde er kede af det - skønt!
Vi var på forskellige ture mens vi var derude. Vi var ude og se, hvordan papegøjer hver morgen - meget tidligt!!, mødes ved nogle "ler-vægge" for at finde mineraler i leret. Vi sad i nogle små udkigshytter og ventede på papegøjerne, og den første morgen kom vi til at vente længe, for der kom de slet ikke. De forskere, der var taget med for at lave optællinger mente, at grunden til at der ingen papegøjer kom var, at vi kunne se en slags odder, som kravlede rundt i trærne og ledte efter reder og æg, og da denne slags odder også spiser papegøjer, turde de nok ikke komme..
Vi var på aften-gåtur i regnskoven, hvor vi så en del insekter, bla. en kæmpe edderkop (en tarantel), en skorpionedderkop, nogle "bullet-myrer", der bider lige så hårdt som en slange (og hvis gift man bliver meget syg af i ca et døgns tid), natsværmere og en masse andre, som vi ikke lige kender navnene på. Vi så også både firben og frøer, og både Markus og Karoline fandt en del dyr som guiden havde overset, så de var meget stolte begge to.
Vi måtte også på to aften bådture, før det lykkedes os af se en caiman (en lille alligator) i floden. Det gjorde dog ikke noget, at der ikke var nogen caimaner på den første tur, for det var en meget stor oplevelse bare at flyde ned ad floden, lytte til regnskovens mange lyde og kigge op i den klareste stjernehimmel, hvor vi tydeligt kunne se Mælkevejen. Pludselig kom der også lyn fra den klare himmel - vi kunne ikke helt forstå, hvad de kaldte det, men i Spjald kaldes det vist "kornmo".
En af dagene var vi ovre paa den anden side af floden og se en "farm". På farmen avlede de forskellige slags frugter samt ris. Desværre var det så overvømmet, at vi ikke kunne komme ned i rismarkerne og se på at de høstede. Men vi kunne så gå lidt rundt og se på de forskellige frugttræer, som stod tilfældigt imellem hinanden, og som bar tydeligt præg af, af de havde plantet sig selv - alt fuldstændig økologisk.
Vi blev budt ind i bondefamiliens lille hus (hvor de pt boede 6 personer) og fik lov at smage forskellige frugter, fx stjernefrugter, brazilnødder og kakaobønner. Hold da op, hvor havde de ikke meget plads at leve på, og hvor var det hele primitivt derovre. Den yngste datter havde slået hovedet om morgenen, så hun gik rundt med et beskidt stykke gazebind i panden under det filtrede og beskidte hår. Men de klagede sig ikke...
En af dagene blev vi kaldt ud i køkkenet, for at se en boa-slange, der lige havde udvalgt sig køkkenet som jagtsted efter flagermus. Rundt om lodgen var der bl.a. masser af flagermus, roede brøleaber og små aber, som vist hedder tamariner, og dem fik vi også set.
På selve lodgen boede der to (næsten) tamme papegøjer, og dem var begge børnene meget optagede af, og de prøvede begge at have den ene siddende på skulderen.
Vi brugte et par dage på at gå lidt rundt, lege på en legeplads og få planlagt en stor del af tiden her i Peru.
Efter to overnatninger i Lima tog vi med en flyver til Puerto Maldonado i det sydøstlige Peru. Det er et område i regnskoven ved en af Amazonflodens "bifloder" - Tambopata River. Fra Puerto Maldonado sejlede vi ca tre timer ned af floden før vi kom til vores lodge: Explorers Inn. Et sted hvor turister og forskere kan bo sammen i kortere eller længere perioder. Vi havde fire overnatninger derude, i en bungalow uden strøm. Værelset var bare oplyst af tre stearinlys, og det var rigtig, rigigt hyggeligt.
Alle måltider blev indtaget sammen med såvel de fire andre turister, der var på lodgen samtidig med os, som med forskerne og personalet på lodgen. Især forskerne var meget snaksalige, så vi fik et godt indtryk af, hvordan det er at forske i regnskoven. Markus og Karoline nød opholdet helt vildt, og flere af forskerne og turisterne spurgte, om børnene da aldrig nogensinde er kede af det - skønt!
Vi var på forskellige ture mens vi var derude. Vi var ude og se, hvordan papegøjer hver morgen - meget tidligt!!, mødes ved nogle "ler-vægge" for at finde mineraler i leret. Vi sad i nogle små udkigshytter og ventede på papegøjerne, og den første morgen kom vi til at vente længe, for der kom de slet ikke. De forskere, der var taget med for at lave optællinger mente, at grunden til at der ingen papegøjer kom var, at vi kunne se en slags odder, som kravlede rundt i trærne og ledte efter reder og æg, og da denne slags odder også spiser papegøjer, turde de nok ikke komme..
Vi var på aften-gåtur i regnskoven, hvor vi så en del insekter, bla. en kæmpe edderkop (en tarantel), en skorpionedderkop, nogle "bullet-myrer", der bider lige så hårdt som en slange (og hvis gift man bliver meget syg af i ca et døgns tid), natsværmere og en masse andre, som vi ikke lige kender navnene på. Vi så også både firben og frøer, og både Markus og Karoline fandt en del dyr som guiden havde overset, så de var meget stolte begge to.
Vi måtte også på to aften bådture, før det lykkedes os af se en caiman (en lille alligator) i floden. Det gjorde dog ikke noget, at der ikke var nogen caimaner på den første tur, for det var en meget stor oplevelse bare at flyde ned ad floden, lytte til regnskovens mange lyde og kigge op i den klareste stjernehimmel, hvor vi tydeligt kunne se Mælkevejen. Pludselig kom der også lyn fra den klare himmel - vi kunne ikke helt forstå, hvad de kaldte det, men i Spjald kaldes det vist "kornmo".
En af dagene var vi ovre paa den anden side af floden og se en "farm". På farmen avlede de forskellige slags frugter samt ris. Desværre var det så overvømmet, at vi ikke kunne komme ned i rismarkerne og se på at de høstede. Men vi kunne så gå lidt rundt og se på de forskellige frugttræer, som stod tilfældigt imellem hinanden, og som bar tydeligt præg af, af de havde plantet sig selv - alt fuldstændig økologisk.
Vi blev budt ind i bondefamiliens lille hus (hvor de pt boede 6 personer) og fik lov at smage forskellige frugter, fx stjernefrugter, brazilnødder og kakaobønner. Hold da op, hvor havde de ikke meget plads at leve på, og hvor var det hele primitivt derovre. Den yngste datter havde slået hovedet om morgenen, så hun gik rundt med et beskidt stykke gazebind i panden under det filtrede og beskidte hår. Men de klagede sig ikke...
En af dagene blev vi kaldt ud i køkkenet, for at se en boa-slange, der lige havde udvalgt sig køkkenet som jagtsted efter flagermus. Rundt om lodgen var der bl.a. masser af flagermus, roede brøleaber og små aber, som vist hedder tamariner, og dem fik vi også set.
På selve lodgen boede der to (næsten) tamme papegøjer, og dem var begge børnene meget optagede af, og de prøvede begge at have den ene siddende på skulderen.
Da det er i slutningen af regntiden, var alt meget mudret i regnskoven, selvom det fakisk kun regnede nogle timer om natten. Men sjældent har vi da været så beskidte og haft så meget brug for en vaskemaskine, som vi havde derude. Vaskemaskine var der jo ikke nogen af, så tøjvask foregik med et stykke sæbe en god, kraftig børste og noget rødligt vand - også en ret sjov oplevelse.
Før vi tog fra regnskoven, nåede vi en tur på det lokale marked i Puerto Maldonado. Her kunne man købe stort set alt, og vores guide fortalte, at de handlende åbner deres lille bod klokken 05.00 og lukker igen klokken 22.00 - hver dag!!!!
På markedet kom lille mand hen og stod ved siden af Markus. Han var ca 2 cm højere end Markus, men han fortalte, at han var 75 år. Han synes det var vældig sjovt, at han havde samme højde som en 7 årig dansker!
Alt ialt fem rigtig gode dage midt i regnskoven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar