Så har japanerne vist fået ferie... Vi kan ihvertfald godt blive i tvivl om vi er havnet i Japan eller i Peru!
Siden sidst har vi bl.a. været en tur i Sacred Valley, i en by der hedder Urubamba. Byen i sig selv er egentlig ikke særlig interessant. Vi kom dog en tur på det lokale marked, hvor fluerne boltrede sig i det kød, der var til salg, og hundene gik og tissede på de grøntsager der blev solgt, mens sælgerne sad og pillede lus af hinandens hår. Gad vide, hvad vi har spist derude!
Vi fik også et par ture i de lokale taxier, mototaxi kaldes de derude - andre steder kaldes de vist tuk-tuk'er - en knallert med vogn bagpå. Og en stærk knallert må vi sige, den kunne trække os alle fire + chaufføren.
I dalen er der et par steder, hvor det menes, at inkaerne boede. Vi fik receptionisten på vores hotel til at køre os derud. Først kørte vi til Moray. Turen foregik på mudrede veje gennem landsbyer, hvor små børn selv drev omkring med kæmpe okser og massevis af grise / får. Indianerkvinderne løb også omkring, vi ved egentlig ikke helt hvad de løber efter, men de har godt nok ofte travlt de kvinder... det er sjældent vi ser dem komme slendrende stille og roligt. Enten løber de rundt, eller også sidder de og snakker i vejgrøften / på gaden eller hvor det nu lige er vi ser dem.
Moray er et sted, hvor inkaerne dyrkede en masse afgrøder på nogle terasser, hvor de udnyttede højde-forskellen og dermed temperatur-forskellene. Højden på en terasse er ca 2 meter, og guiden fortalte, at temperaturen kunne svinge op til 5 grader fra den ene terasse til den næste. Det betyder, at de kunne dyrke mange forskellige ting. Bl.a. menes det, at de havde dyrket 3000 forskellige slags kartofler. Også i dag dyrker de lokale indianere på terasserne, men idag er der vist kun 60 forskellige slags kartofler.
Derefter kørte vi ud til et sted, hvor inkaerne udvandt salt på bjergsiden. De havde bygget en masse bassiner på bjergsiden og lavet et vandingssystem, hvor de ledte vandet fra en varm kilde ind til bassinerne og på den måde kunne de udvinde salt. Området bruges også idag til saltudvinding.
Efter et par dage i Urubamba tog vi med toget til Aguas Calientes, den by der ligger tættest på Machu Picchu. Byen ligger jo også højt oppe i Andesbjergene, og det er derfor lidt koldt, men vi tog badetøjet på, og hoppede en tur i nogle varme kilder. Fin oplevelse i en by, der ellers ikke har meget andet end souvenirbutikker og restauranter at byde på.
Efter en overnatning i byen stod vi tidligt op for at tage bussen helt op til Machu Picchu. Vi ville gerne være der før det helt store turist-ryk-ind, og det lykkedes også. Og hold da op, hvor var det en stor oplevelse at være på Machu Picchu (det vidner vores overdrevne antal af billeder vist også om). Det er simpelthen fantastisk, at de har bygget en by i den størrelse i et så uvejsomt terræn.
Byen er inddelt i et landbrugsomraade med en masse terasser, et område til boboelse og så er der templer og store plazaer. Meget, meget imponerende og ikke så sært, at det er blevet til en af verdens syv nye vidundere.
Vi var derude i 3 1/2 time, hvorefter vi havde lidt trætte ben, og det begyndte at regne - så alt var timet og tilrettelagt.
Siden sidst har vi bl.a. været en tur i Sacred Valley, i en by der hedder Urubamba. Byen i sig selv er egentlig ikke særlig interessant. Vi kom dog en tur på det lokale marked, hvor fluerne boltrede sig i det kød, der var til salg, og hundene gik og tissede på de grøntsager der blev solgt, mens sælgerne sad og pillede lus af hinandens hår. Gad vide, hvad vi har spist derude!
Vi fik også et par ture i de lokale taxier, mototaxi kaldes de derude - andre steder kaldes de vist tuk-tuk'er - en knallert med vogn bagpå. Og en stærk knallert må vi sige, den kunne trække os alle fire + chaufføren.
I dalen er der et par steder, hvor det menes, at inkaerne boede. Vi fik receptionisten på vores hotel til at køre os derud. Først kørte vi til Moray. Turen foregik på mudrede veje gennem landsbyer, hvor små børn selv drev omkring med kæmpe okser og massevis af grise / får. Indianerkvinderne løb også omkring, vi ved egentlig ikke helt hvad de løber efter, men de har godt nok ofte travlt de kvinder... det er sjældent vi ser dem komme slendrende stille og roligt. Enten løber de rundt, eller også sidder de og snakker i vejgrøften / på gaden eller hvor det nu lige er vi ser dem.
Moray er et sted, hvor inkaerne dyrkede en masse afgrøder på nogle terasser, hvor de udnyttede højde-forskellen og dermed temperatur-forskellene. Højden på en terasse er ca 2 meter, og guiden fortalte, at temperaturen kunne svinge op til 5 grader fra den ene terasse til den næste. Det betyder, at de kunne dyrke mange forskellige ting. Bl.a. menes det, at de havde dyrket 3000 forskellige slags kartofler. Også i dag dyrker de lokale indianere på terasserne, men idag er der vist kun 60 forskellige slags kartofler.
Derefter kørte vi ud til et sted, hvor inkaerne udvandt salt på bjergsiden. De havde bygget en masse bassiner på bjergsiden og lavet et vandingssystem, hvor de ledte vandet fra en varm kilde ind til bassinerne og på den måde kunne de udvinde salt. Området bruges også idag til saltudvinding.
Efter et par dage i Urubamba tog vi med toget til Aguas Calientes, den by der ligger tættest på Machu Picchu. Byen ligger jo også højt oppe i Andesbjergene, og det er derfor lidt koldt, men vi tog badetøjet på, og hoppede en tur i nogle varme kilder. Fin oplevelse i en by, der ellers ikke har meget andet end souvenirbutikker og restauranter at byde på.
Efter en overnatning i byen stod vi tidligt op for at tage bussen helt op til Machu Picchu. Vi ville gerne være der før det helt store turist-ryk-ind, og det lykkedes også. Og hold da op, hvor var det en stor oplevelse at være på Machu Picchu (det vidner vores overdrevne antal af billeder vist også om). Det er simpelthen fantastisk, at de har bygget en by i den størrelse i et så uvejsomt terræn.
Byen er inddelt i et landbrugsomraade med en masse terasser, et område til boboelse og så er der templer og store plazaer. Meget, meget imponerende og ikke så sært, at det er blevet til en af verdens syv nye vidundere.
Vi var derude i 3 1/2 time, hvorefter vi havde lidt trætte ben, og det begyndte at regne - så alt var timet og tilrettelagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar