Vi er rykket op i bjergene, det betyder ganske automatisk, at de lange bukser er fundet frem igen. Jeg fornemmer at den smule farve jeg havde tillagt mig, igen er begyndt at blegne. Helt specifikt har vi taget bussen til Monteverde, et naturområde væsentlig anderledes fra det vi tidligere har oplevet. Dette kaldes Cloudforest, og betyder vel egentlig, at her meget ofte er overskyet og tåget - det har vi oplevet. Vi har været på diverse gåture i området, den ene i trætoppene, i de dertil byggede hængebroer. En anden med en guide der kunne fortælle vidt og bredt om flora og fauna. Sammen med guiden fandt vi Costa Ricas nationalfugl, quitzalen, fuglen er meget sjælden og yderst smuk, den har fantastiske funktion at den skifter farve med dens omgivelser - facinerende.
I dag har vi også været på endnu en hesteridetur, en beskæftigelse hele familien mestrer med stor morskab til følge. Det ender nok med at vi alle må på rideskole, når vi igen vender hjem.
Monteverde er et must for alle turister, og vi har også modt adskillige danskere her. Specielt Markus og Karoline synes det er rart at høre og tale med andre end far og mor igen.
I morgen drager vi videre til Arenal vulkanen - ja, vi har været der før, men det ligger godt på vejen tilbage til hovedstaden San Jose, hvor vi jo skal flyve videre fra om en uges tid. Denne gang håber vi så, at den kan finde på at skyde lidt med lava!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar