Adios Costa Rica

Sidste aften i Costa Rica, for denne gang. Hvem ved måske vender vi en dag tilbage. Sikkert er det i hvert fald, at flyveren bringer os til Peru i morgen. Dette betyder også, at vi i aften har siddet og evalueret lidt over godt og skidt ved Costa Rica.

Vores lille familie har haft det helt fantastisk her, vi har nydt det dejlige klima, den afslappede stemning overalt, og de altid venlige, hjælpsomme og smilende lokale Tico'er. (Vi har bestemt at en enkelt tyveknægt, ikke skal have lov at ødelægge helhedsindtrykket).

"Tico-time" er også et begreb de arbejder med her, andre kender det som "african-time", sikkert er det, at 2 timer meget nemt bliver til 3. Vi har oplevet landsbyer hvor heste og køer går frit omkring! "de kommer vel hjem igen". Vi har brugt rigtig meget tid på bare at være sammen. Leget sammen, snakket sammen, og mange emner har vaeret oppe at vende, dette har naturligvis medført et par pudsige kommentarer, hermed et par stykker; Karoline: "Gud skabte de første mennesker, f.eks. Farmor, og siden har mennesket skabt sig selv," og Markus i forbindelse med afbrænding af biler i Danmark: "Der er jo ingen ballade i Spjald, for der bor jo kun gamle mennesker."

Birgitte og jeg har nydt af have begge børn 100%, og ikke kun i ulvetimerne, samt weekends. Og selv om børnene savner deres kammerater, tror og håber vi da også at de nyder at have deres forældre på fuld tid. I hvert fald har Markus bestemt, at når han bliver voksen, vil han også tage sine børn med til Costa Rica ...... så det er vel OK.

Costa Rica er fyldt med kontraster, vi har set sørgelige mennesker der bor på gaden, vi har set glade mennesker der egentlig ikke ejer meget, men har hvad de behøver, og vi har selvfølgelig også set rige mennesker der stresser rundt, som vi kender alt for godt hjemmefra. Ejer man bare lidt, hegner man sig inde bag ved pigtråd og gitter .... tankevækkende at man nærmest sætter sig selv i noget der ligner et fængsel, for at undgaa at få sit sort/hvid fjernsyn fra 1972 stjålet. (Mens tyveknægtene går frit omkring udenfor!!)

Her vil man gerne profilere landet på sine helt fantastisk flotte nationalparker - og tro mig de er virkelig et besøg værd - det undrer så bare os, at lige så snart man kommer uden for nationalparkerne ligger der affald og sviner overalt. De er dog begyndt at undervise i skolerne i vigtigheden i at rydde op efter sig selv, passe på miljøet osv. Dette er naturligvis en holdningsbearbejdning, og der vil sikkert gå mange år før børnene har lært deres forældre, at man ikke bare smider affald overalt.

Her, som alle andre steder, skydes der også politikerne verbalt, af folk som mener at pengene bruges forkert. Sikkert er det at der ikke bruges for mange penge på militæret, for der er ikke noget ...... måske et af de eneste lande i verden uden.

Prisniveuet er meget afhaengig af om du befinder dig i turistomraade eller ej. Et godt måltid mad til fire personer inkl. øl og vand, fåes for ca. kr. 200,- når man ligner en solskoldet skandinav, men bevæger man sig ud til de lokale "soda restaurante" fåes det samme måltid, for under det halve - det er billigt, dejligt. Et par lokale ungpigetrusser str. 4 år, koster kr. 1.50, at få de samme par trusser vasket på et hotel koster kr. 2.00 ....hmm

Sumeret op, giver det flere plusser end minusser, og vi forlader landet med en rigtig dejlig mavefornemmelse. Selv om vi godt er klar over at en ferie som denne, kommer vi sikkert ikke på igen, er det endnu et plet på verdenskortet vi kunne finde på at besøge igen, samt anbefale til andre.

Som jeg startede med at skrive tager vi til Peru i morgen, planen var så at bruge fire uger på at se lidt her, og derefter tage flyveren til Miami fra La Paz i Bolivia. Den politiske situation i Bolivia i øjeblikket, gør at vi i stedet flyver til Miami fra Lima igen. Det ændrer lidt på planerne, men mon ikke vi får nogle helt fantastiske oplevelser alligvel. Vi er i øjeblikket ved at undersøge om det er muligt at sejle på Amazonfloden nogle dage, besøge nogle "vilde" indianere, se de imponerende Inka ruiner i Machu Picchu og lign. Meget mere om det senere.

På vulkaner - igen

Som nævnt i sidste indlæg, har vi igen været et smut ved Arenal Vulkanen. Vi havde købt en "Jeep-boat-jeep" tur fra Monteverde til La Fortuna, og tænkt at det kunne være meget sjovt at køre gennem bjergene i jeep... Men vi blev snydt - jeepen var forvandlet til et lille turist-rugbrød øv. Men frem kom vi da, og båden var en båd, hverken en tømmerflåde eller en kano!
Denne gang kunne vi næsten ikke se vulkanen for skyer, og vi så heller ingen lava, men pyt, vi fik tid til at afprøve en ny fritidsinteresse: en firehjulscrosser. Det var godt nok lige noget der passede Markus. Han var helt vild med det, og prøvede selv at styre crosseren - og han gav den godt med gas. Karoline synes også det var sjovt, men hun var ikke helt så vild med at køre stærkt gennem de alt for dybe vandhuller, da det sprøjtede ret meget. Turen på crosseren gik bl.a. ud til et vandfald og så for fulde gardiner (i hvert fald for Erik og Markus´ vedkommende) gennem et ret uvejsomt terræn. (Billeder herfra ligger under det gamle album: Arenal)

Efter et par dage ved Arenal Vulkanen tog vi ind mod San Jose til Alejuela, hvor der ligger en anden vulkan: Poas vulkanen. Denne vulkan er ikke i udbrud, men til gengæld kan man gå helt op og kigge ned i krateret. Vi var heldige at komme derop på en klar dag, og vi kunne se helt tydeligt ned i krateret - et ret flot syn. Til gengæld fandt vi ud af, at svovldampe ikke lugter godt!!!
Vi så også et andet krater på vulkanen. Det er nu blevet til en stor sø af regnvand. Toppen af vulkanen ligger i 2600 meters højde, og der lever ikke ret mange pattedyr deroppe, men vi gik rundt på nogle stier på toppen og så en masse flotte træer og planter og et enkelt lille sødt egern fandt vi også
Lidt længere nede af vulkanen ligger et område med fem vandfald ret tæt efter hinanden - også meget imponerende. I forbindelse med vandfaldene var der lavet forskellige "haver" med sommerfugle, fugle, frøer og slanger, så her kunne vi se en masse dyr igen, selvom det jo ikke helt var i den frie natur. Der var også bygget et hus, som skulle forestille et Tico-hus, men vi har nu ikke lige set nogle huse der ligner ret meget, når vi har kørt rundt i landet...

I dag har vi slendret lidt rundt i Alejuela, været på posthuset for at sende lidt hjem, derefter ved boghandleren for at købe et par bøger. På vejen tilbage til vores bed & bredfast, rendte vi ind i en rigtig god legeplads, hvor vi fik leget lidt. Ved siden af legepladsen var en fodboldbane, og da der blev optræk til kamp, skyndte Markus og Erik sig at melde sig på banen. Det var en svedig omgang, men også rigtigt dejligt at sparke lidt bold.

Nu er vi så inde i San Jose igen, hvor vi skal være de sidste par dage inden vi flyver til Peru på mandag.

Monteverde

Vi er rykket op i bjergene, det betyder ganske automatisk, at de lange bukser er fundet frem igen. Jeg fornemmer at den smule farve jeg havde tillagt mig, igen er begyndt at blegne. Helt specifikt har vi taget bussen til Monteverde, et naturområde væsentlig anderledes fra det vi tidligere har oplevet. Dette kaldes Cloudforest, og betyder vel egentlig, at her meget ofte er overskyet og tåget - det har vi oplevet. Vi har været på diverse gåture i området, den ene i trætoppene, i de dertil byggede hængebroer. En anden med en guide der kunne fortælle vidt og bredt om flora og fauna. Sammen med guiden fandt vi Costa Ricas nationalfugl, quitzalen, fuglen er meget sjælden og yderst smuk, den har fantastiske funktion at den skifter farve med dens omgivelser - facinerende.

I dag har vi også været på endnu en hesteridetur, en beskæftigelse hele familien mestrer med stor morskab til følge. Det ender nok med at vi alle må på rideskole, når vi igen vender hjem.

Monteverde er et must for alle turister, og vi har også modt adskillige danskere her. Specielt Markus og Karoline synes det er rart at høre og tale med andre end far og mor igen.

I morgen drager vi videre til Arenal vulkanen - ja, vi har været der før, men det ligger godt på vejen tilbage til hovedstaden San Jose, hvor vi jo skal flyve videre fra om en uges tid. Denne gang håber vi så, at den kan finde på at skyde lidt med lava!!

Cañas

Så er standlivet forbi, og vi er rejst ind i landet, til en rigtig trucker-by på "The pan-american highway". Selve byen har ikke ret mange turist attraktioner at byde på, men her er ganske hyggeligt at gå rundt - og for første gang i lang tid, er der en legeplads. Måske ikke helt dansk standard, men den er fin alligevel.

Vi skal bare være her i to nætter, og grunden til at vi er her er, at der er river-rafting for børn på River Corobici - lige her i nærheden. Det har vi lige været ude at prøve, og det var rigtig godt. Det var ikke en vild tur med risiko for at falde af, men der var en masse dyr at se på igen - bl.a. krokodiller, leguaner, brøleaber og en masse forskellige fugle. Boernene ville egentlig gerne have haft en tur med lidt mere gang i, men det var der altså ikke på denne tur.

Igår var vi ude at se en slags dyrehospital lidt uden for byen. Det er startet af et Schweizisk ægtepar for ca 40 år siden. De tager sig af dyr, som på den ene eller anden måde er kommet til skade i naturen, eller blevet holdt ulovligt som kæledyr. Når dyrene er klar til at komme ud i naturen igen, bliver de sat fri - eller det vil sige 60% bliver sat fri, da det er svært at finde nye territorier til fx pumaer og ocelotter, da de kræver rigtig meget plads. Derfor bliver de ofte på "hospitalet".

Sámara

Hvis man godt kan lide en totalt afslappet feriestemning, så er Samara et rigtig godt sted at tage hen. Herude ser vi ikke så meget til fattigdom - alle virker glade og tilpasse med det de har (ikke fordi det er meget), og alle hilser på alle. Hver aften ved solnedgang, mødes de unge mænd fra byen til en gang strandfodbold, og de ser ud til at hygge sig med det.

Vi laver ikke ret meget hver dag, men alligevel bliver det til en del oplevelser - her et lille udpluk af de finurlige slags.

En af de første aftener her kunne Erik høre, at der var musik i nærheden af vores hotel, så han begav sig af sted efter lyden, og pludselig befandt han sig i en kirke til et bønnemøde... Han gik så lidt videre og fandt en bar med livemusik, så her slog han sig ned.

Da vi en dag var på en dejlig ridetur rundt i området, (hvor vi bl.a. igen så en masse brøleaber), kom vi til et vandhul, som vi skulle passere på hesteryg. Guiden spurgte os, om vi ville ride gennem vandet eller vende om. Vi takkede ja, og lidt senere da vi skulle tilbage, fortalte guiden os, at der var krokodiller i vandet.... Denne gang løftede vi så fødderne lidt mere!!

Her i byen er der kun et sted, hvor vi kan hæve penge på vores visa. Den dag, hvor vi så var løbet toer for kontanter, og skulle hæve, duede automaten ikke, og banken var lukket. Det opdagede vi da vi havde bestilt vores frokost på en cafe, som ikke modtager visa... Erik gik så pænt op til tjeneren og fortalte, hvordan landet lå, og hun sagde så bare, at det ikke var noget problem, vi kunne bare komme forbi og betale lidt senere, eller dagen efter når vi havde nogle kontanter.

Ellers kan vi fortælle, at Ellen-Birgitte blev fejret i stor stil på hendes fødselsdag. Helt fra morgenen af var der sang og gaver på sengen. Til morgenmaden havde familien lavet små dannebrosflag, som pyntede bordet, og der var sørget for jordbær-yoghurt. Derefter tog vi på endnu en sejltur for at se delfiner, og der var godt nok mange denne gang. En flok af dem ville gerne svømme om kap med båden, og hold da op, hvor de kan svømme hurtigt. Vi var også ude at snorkle lidt, og vi fangede en kæmpestor tunfisk - den tog skipperen med hjem, så EB ikke skulle spise fisk på sin fødselsdag. Ellers bød dagen internetcafe, milkshake, massage- og frisørtid ved børnene og en rigtig dejlig middag på en meget god restaurant på stranden her i Samara. SKØNT.

Vi var også så heldige at "løbe ind i" Superbowl-finalen, som vi under aben himmel på Erik's stambar.

Erik og Markus har også forsøgt sig som surfere. Erik var i nogenlunde fin stil, mens Markus valgte at gå over til at boogie-boarde i stedet - her ligger man på brædtet (se billederne).

Vi ved endnu ikke helt, hvornår vi tager herfra, men i hvert fald ikke før søndag...

Lidt mere Manuel Antonio

Vi vil lige gøre Manuel Antonio færdig... Mens vi var derude, tog vi på en sejltur med The Big Pink Panter. En kombineret snorkel-, strand- og delfin-tur. Der var ikke ret mange med på turen, så vi blev rigtig vartet op - skønt. Vi startede ud med at snorkle, det var ikke noget stort rev, men der var en masse farvestrålende fisk. Markus var helt vild med det, og Karoline mente også, at hun så nogle fisk, selvom hun ikke ville have snorkel og maske på Derefter sejlede vi længere væk fra kysten, for at kigge efter delfiner - og vi så en masse. De svømmede rundt om båden, hoppede op over vandet og legede lige rundt om os, det var en stor oplevelse.
Så gik turen om til en øde strand, hvor kokken tilberedte aftensmad til os - friske fisk, hvilket det meste af familien satte stor pris på. Så var turen ved at være slut - vi manglede bare at sejle tilbage mens solen gik ned over havet - fantastisk.
En anden dag tog vi på tur op til en sommerfuglehave, hvor der var en masse forskellige flotte sommerfugle som fløj rundt mellem smukke blomster, det var ren idyl. Vi havde en guide med rundt, og vi stod og så på, mens en sommerfugl kom ud af pubben - det havde vi ikke lige oplevet før.
Om aftenen gik vi med på en guided tur i samme skov - ikke lige i sommerfuglehaven, men lige udenfor, og her så og hørte vi hvordan frørne vågnede op lige efter solnedgang. Vi så rigtig mange forskellige frøer (også nogle giftige), tre forskellige slanger, hvoraf en var meget giftig. Vi var også inde i et område, hvor der var indespærrede slanger, krokodiller og caimaner (krokodille-wanna-bees).
Det var meget spændende at gå i skoven når det var mørkt og lytte til de mange lyde, men da to af vores lommelygter satte ud, ville især Markus gerne tilbage til lidt mere civiliserede områder.
Før vi tog fra Manuel Antonio, blev vi nødt til at tage op i skoven / sommerfuglehaven igen, for børnene var helt vilde med det. I dagslys var skoven også meget spændende, og vi var så heldige, at vi fik øje på et tretået dovendyr, som synes, at vi var ligeså spændende som vi synes den var. Vi stod ca en halv time og kiggede på hinanden, hvorefter dovendyret tog sig en gang frokost og lagde sig til at sove - facinerende.
Nu er vi så taget videre til Sámara -en anden lille by ved Stillehavs kysten - mere herom senere.