Efter nogle overnatninger i San Jose er vi nu taget ud til Stillehavs kysten, hvor vi bor i en lille turist-by. Her er helt fantastisk. Skønne strande, masser af dyr og vejret kan vi vist heller ikke klage over.
Efter en masse oplevelser og megen transport-tid, vil vi nu være her i området i en lidt længere periode. Men da det jo er højsæson herovre, kunne vi ikke finde et hotel som vi kunne blive på i hele perioden her i Manuel Antonio, så vi har booket os ind på to forskellige.
De første tre dage boede vi på et lille hotel helt ned til stranden. Den canadiske ejer, (en meget snaksalig, og lettere irriterende kvinde) havde lavet lidt kludder i bookningen, så hun blev nødt til at give os sin penthouse-lejlighed til en rimelig pris.
Det betød, at vi havde en stor lejlighed med en kæmpe altan med udsigt lige ud over vandet. Der var hængekøjer og gyngestole, så vi rigtig kunne nyde den fantastiske udsigt. Tænk sig at vågne op og falde i søvn hver dag til Stillehavets brusen og en masse dyr, der hopper rundt i træer og på taget og gør rigtig opmærksom på sig selv... Det var simpelthen helt fantastisk.
Da vi sad på altanen den første morgen og spiste vores morgenmad, kom der en kæmpeleguan vandrende oven på taget, og lidt efter hoppede den ned i et træ lige ved siden af os. Lidt senere ville Karoline lige ligge lidt og slappe af i hængekøjen, og pludselig sad der en hel flok hvidhovede aber og kiggede på hende. De ville rigtig gerne over i hængekøjen til hende, og så snart hun havde rejst sig, hoppede en af aberne over og overtog Karolines plads.
Mens vi boede der fik vi badet en masse i de sjove bølger og set de flotteste solnedgange. Vi stresser ikke rundt og når ikke så meget hver dag, men vi hygger os og får spillet en masse spil sammen.
Nu er vi så flyttet til et lidt større hotel få hundrede meter væk, og stadig næsten lige på stranden. Udsigten er ikke helt så god, men tilgengæld er der en lille swimmingpool, hvilket især børnene sætter stor pris på
Her har vi også været så heldige at se en masse aber. Det er små egernaber - de er ikke så udbredte her, men de hopper altså nogle gange rundt lige uden for vores dør.
I dag har vi været på tur med en guide i Nationalparken, som ligger lige ned til tre hvide sandstrande... Guiden var opvokset i parken før det blev til en Nationalpark, og han var godt nok god til at spotte dyrene derude. Vi var så heldige, at han kun havde os fire at vise rundt, så der var god tid til at se dyrene i hans teleskop-kiggert (eller hvad det nu hedder).
Vi så masser af leguaner, Jesus Krist firben (som kan løbe på vandet), krebs, krabber, fugle, aber, edderkopper og en enkelt hjort, som kom så tæt på, at den trådte Markus over tærene og slikkede Karoline på kinden da de ville fodre den.
Guiden fortalte en masse om området og selvfølgelig om dyerene, og begge børnene var meget rystede over at høre, at det blandt flere af arterne her, er almindeligt at hunnen æder hannen og derefter, når hunnen har født nogle unger, så æder ungerne hunnen! Det er en barsk verden.
Vi så også en kæmpe edderkop, hvis spind er så stærkt, at kolibrierne sidder fast i spindet... Hannen i denne art er også ret undertrykt. For det første er den under en 1/20 af hunnens størrelse, og hvis den kommer om på den forkerte side af spindet, dræber hunnen den.
Det var vist nok herfra i denne omgang. Jeg vil bare slutte med at skrive, at vi stadig alle har det godt og nyder livet - her kalder de det vist noget med Pura Vida.
Efter en masse oplevelser og megen transport-tid, vil vi nu være her i området i en lidt længere periode. Men da det jo er højsæson herovre, kunne vi ikke finde et hotel som vi kunne blive på i hele perioden her i Manuel Antonio, så vi har booket os ind på to forskellige.
De første tre dage boede vi på et lille hotel helt ned til stranden. Den canadiske ejer, (en meget snaksalig, og lettere irriterende kvinde) havde lavet lidt kludder i bookningen, så hun blev nødt til at give os sin penthouse-lejlighed til en rimelig pris.
Det betød, at vi havde en stor lejlighed med en kæmpe altan med udsigt lige ud over vandet. Der var hængekøjer og gyngestole, så vi rigtig kunne nyde den fantastiske udsigt. Tænk sig at vågne op og falde i søvn hver dag til Stillehavets brusen og en masse dyr, der hopper rundt i træer og på taget og gør rigtig opmærksom på sig selv... Det var simpelthen helt fantastisk.
Da vi sad på altanen den første morgen og spiste vores morgenmad, kom der en kæmpeleguan vandrende oven på taget, og lidt efter hoppede den ned i et træ lige ved siden af os. Lidt senere ville Karoline lige ligge lidt og slappe af i hængekøjen, og pludselig sad der en hel flok hvidhovede aber og kiggede på hende. De ville rigtig gerne over i hængekøjen til hende, og så snart hun havde rejst sig, hoppede en af aberne over og overtog Karolines plads.
Mens vi boede der fik vi badet en masse i de sjove bølger og set de flotteste solnedgange. Vi stresser ikke rundt og når ikke så meget hver dag, men vi hygger os og får spillet en masse spil sammen.
Nu er vi så flyttet til et lidt større hotel få hundrede meter væk, og stadig næsten lige på stranden. Udsigten er ikke helt så god, men tilgengæld er der en lille swimmingpool, hvilket især børnene sætter stor pris på
Her har vi også været så heldige at se en masse aber. Det er små egernaber - de er ikke så udbredte her, men de hopper altså nogle gange rundt lige uden for vores dør.
I dag har vi været på tur med en guide i Nationalparken, som ligger lige ned til tre hvide sandstrande... Guiden var opvokset i parken før det blev til en Nationalpark, og han var godt nok god til at spotte dyrene derude. Vi var så heldige, at han kun havde os fire at vise rundt, så der var god tid til at se dyrene i hans teleskop-kiggert (eller hvad det nu hedder).
Vi så masser af leguaner, Jesus Krist firben (som kan løbe på vandet), krebs, krabber, fugle, aber, edderkopper og en enkelt hjort, som kom så tæt på, at den trådte Markus over tærene og slikkede Karoline på kinden da de ville fodre den.
Guiden fortalte en masse om området og selvfølgelig om dyerene, og begge børnene var meget rystede over at høre, at det blandt flere af arterne her, er almindeligt at hunnen æder hannen og derefter, når hunnen har født nogle unger, så æder ungerne hunnen! Det er en barsk verden.
Vi så også en kæmpe edderkop, hvis spind er så stærkt, at kolibrierne sidder fast i spindet... Hannen i denne art er også ret undertrykt. For det første er den under en 1/20 af hunnens størrelse, og hvis den kommer om på den forkerte side af spindet, dræber hunnen den.
Det var vist nok herfra i denne omgang. Jeg vil bare slutte med at skrive, at vi stadig alle har det godt og nyder livet - her kalder de det vist noget med Pura Vida.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar