Nu er vi så vel ankommet til Costa Rica. Vi har været et par dage i hovedstaden San Jose. En storby med mange nuancer…
Vi boede på et pænt og rent hotel i et møgbeskidt og nok ikke alt for sikkert kvarter. Hotellets nærmeste naboer var en flok hjemløse, som boede under et træ i en kæmpe papkasse og en masse plasticposer. Vi fik fortalt, at der i San Jose er store problemer med illegale indvandrere fra Nicaragua, og mon ikke det var et par stykker af dem vi boede ved siden af??
Dagen efter vi kom til San Jose gik vi os en lille formiddags-tur i området. Vi var åbenbart kommet lidt tidligt ud af dynerne, for noget af det første vi så var en mand, der lå og sov midt på fortovet halvt nede i en papkasse – og han var ikke den eneste hjemløse vi kom forbi. Nogle sov bare i deres tøj, mens andre lå i papkasser og en enkelt var helt pakket ind i to sorte affaldssække. Det gjorde stort indtryk på begge børnene, at der virkelig er nogle, der slet ingen penge har og som heller ikke har noget sted at bo. Begge syntes også, at vi skulle give de hjemløse nogle af vores penge.
Da vi var i Florida snakkede vi flere gange om, hvor pænt og rent det var langs vejene og ofte så vi mænd gå og samle affald langs motorvejen – de mænd ville nok komme på overarbejde hvis de slog et smut forbi det kvarter vi boede i i San Jose. Hvis der er noget, der hedder dagrenovation i den by, så fungerer det i hvert fald ikke efter hensigten alle steder. På mange gadehjørner ligger affald smidt i store bunker, som man så lige må hoppe over, hvis man skal krydse gaden.
En del af trafikken i området var mænd, der kom trækkende med kærrer med bananer, meloner og andet frugt, som nok skulle sælges fra små gadeboder, hvor sælgere står med lange, lange manchetter (knive) og hugger frugten til i passende størrelser.
Få hundrede meter inde på vores gåtur skiftede gadebilledet helt – der kom pæne, rene butikker, de hjemløse stakler i beskidte laser blev skiftet ud med moderne, rene ticoer (costa ricanere) og affaldsbunkerne på gadehjørnerne blev afløst af små smilende damer som ville sælge diverse lotterisedler.
Karoline syntes til gengæld, at stanken af bilos var værre end stanken fra – hvad det nu var i vores område.
På turen var Erik også inde og blive klippet. En økonomiklip i flere henseender – håret er nu meget kort, så der går lang tid før han igen skal klippes, og klipningen kostede 9 kr. Frisøren skulle ikke risikere noget med at have sin knallert stående ude i kvarteret, så hun havde taget knallerten med ind i salonen, ..nok om den gåtur. Vi havde kun én hel dag i San Jose, men vi er helt sikre på vi vender tilbage.
Vi boede på et pænt og rent hotel i et møgbeskidt og nok ikke alt for sikkert kvarter. Hotellets nærmeste naboer var en flok hjemløse, som boede under et træ i en kæmpe papkasse og en masse plasticposer. Vi fik fortalt, at der i San Jose er store problemer med illegale indvandrere fra Nicaragua, og mon ikke det var et par stykker af dem vi boede ved siden af??
Dagen efter vi kom til San Jose gik vi os en lille formiddags-tur i området. Vi var åbenbart kommet lidt tidligt ud af dynerne, for noget af det første vi så var en mand, der lå og sov midt på fortovet halvt nede i en papkasse – og han var ikke den eneste hjemløse vi kom forbi. Nogle sov bare i deres tøj, mens andre lå i papkasser og en enkelt var helt pakket ind i to sorte affaldssække. Det gjorde stort indtryk på begge børnene, at der virkelig er nogle, der slet ingen penge har og som heller ikke har noget sted at bo. Begge syntes også, at vi skulle give de hjemløse nogle af vores penge.
Da vi var i Florida snakkede vi flere gange om, hvor pænt og rent det var langs vejene og ofte så vi mænd gå og samle affald langs motorvejen – de mænd ville nok komme på overarbejde hvis de slog et smut forbi det kvarter vi boede i i San Jose. Hvis der er noget, der hedder dagrenovation i den by, så fungerer det i hvert fald ikke efter hensigten alle steder. På mange gadehjørner ligger affald smidt i store bunker, som man så lige må hoppe over, hvis man skal krydse gaden.
En del af trafikken i området var mænd, der kom trækkende med kærrer med bananer, meloner og andet frugt, som nok skulle sælges fra små gadeboder, hvor sælgere står med lange, lange manchetter (knive) og hugger frugten til i passende størrelser.
Få hundrede meter inde på vores gåtur skiftede gadebilledet helt – der kom pæne, rene butikker, de hjemløse stakler i beskidte laser blev skiftet ud med moderne, rene ticoer (costa ricanere) og affaldsbunkerne på gadehjørnerne blev afløst af små smilende damer som ville sælge diverse lotterisedler.
Karoline syntes til gengæld, at stanken af bilos var værre end stanken fra – hvad det nu var i vores område.
På turen var Erik også inde og blive klippet. En økonomiklip i flere henseender – håret er nu meget kort, så der går lang tid før han igen skal klippes, og klipningen kostede 9 kr. Frisøren skulle ikke risikere noget med at have sin knallert stående ude i kvarteret, så hun havde taget knallerten med ind i salonen, ..nok om den gåtur. Vi havde kun én hel dag i San Jose, men vi er helt sikre på vi vender tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar