Naples og Florida Key´s

Så er vi kommet hjem igen og har dermed igen let adgang til en computer, så nu må det være på tide at få skrevet lidt om Florida.

Vi lagde ud med en uge på en campingplads på vestkysten i Florida - mellem Naples og Marco Island. Det var en rigtig god campingplads, hvor vi havde lejet en lille bitte hytte. Derfra vi kunne sidde og se på amerikanernes kæmpestore campingbusser og fede biler.

På pladsen var der en dejlig opvarmet pool, så vi lavede egentlig ikke helt vildt meget i den uge udover at nyde det dejlige vand de dage, hvor solen var rigtig fremme. (Vejrudsigten meldte "thunderstorm" 3 af dagene mens vi var der, men amerikanske meterologer kan åbenbart også tage fejl, så thunderstormen må vi have tilgode..)

Det bedste på pladsen var dog, ifølge børnene, at der var både bæltedyr og vaskebjørne, som vi var heldige at se flere aftener.

Udover at være på campingpladsen, var vi også en tur på en meget hvid strand med millionvis af flotte muslingeskaller, i Fort Meyers, i forskellige indkøbscentre og vi var så heldige at komme forbi et cirkus, hvor vi var inde og se en rigtig flot forestilling.

Efter en uge med en masse afslapning kørte vi sydpå til Key Largo - den nordligste af "The Keys". Udfor øen ligger verdens tredie største koralrev, så det var vi jo lige ude og kigge lidt på. Hele familien tog med på en tur i en båd med glasbund, hvorfra vi kunne se en hel del indtil vi (ihverfald vi to voksne) begyndte at blive lidt søsyge - det er vist ikke sundt for landkrabber at sidde indenfor og kigge ned i et hul mens båden vipper.... Erik fik ikke set så meget, så et par dage senere tog han Markus med ud og snorkle ved revet - og det var en stor succes.

Vi kørte også en tur ned på Key West, hvor der var rigtig dejligt og en helt speciel stemning. Vi var en tur på piratmuseum og i Ripleys "Belive it or not". Især Ripleys imponerede børnene meget - vi undrer os stadig over kineseren der var født med to pupiller i hvert øje, over manden, der kunne hoppe på hovedet op og ned af trapper og over manden uden ben, som kunne løbe lige så stærkt på hænder som vi andre kan løbe på almindelig vis...tro det eller lad være.

En anden dag var vi i "Theater of the Sea", hvor vi så både delfin-, søløve- og papegøjeshows og børnene prøvede at male med en søløve og en delfin og prøvede at røre ved dem / få knus og kys..(se billeder). En meget stor oplevelse for dem begge.

Ellers bød ugen på en del ture i swimmingpoolen, en tur i et kæmpe outlet center og en tur på South Beach i Miami - en rigitg god afslutning på en helt fantastisk rejse.

Nu er vi så kommet godt hjem igen (til en rigtig fin pyntet indkørsel, dansk mad osv.), og vi vil nu bruge lidt tid på at fordøje alle indtrykkene og oplevelserne, mens vi lader op til en lidt mere almindelig hverdag..

Lima

Ja, så er jeg kommet op af vandet, og kan skrive lidt om Lima. Erik har jo allerede skrevet noget, så det bliver bare lige lidt tilføjelser.
Vi havde 5 overnatninger i Lima i bydelen Miraflores, og vi var meget positivt overraskede over Lima. Selvom der er mange biler - og taxaer (200.000 stk. fik vi at vide), så var det ret dejligt at gå rundt i byen. De er gode til at lave parker med legepladser og plads til afslapning, så vi tulrede bare lidt omkring, bl.a langs med kysten. Det var dejligt vejr - ca 25 grader, så det var egentlig også vejr til at gå ned på stranden, men den indbød tilgengæld ikke lige til badning - der var en del affald i vandet, så vi nøjedes med at kigge...
Vi var også en tur inde og se de imponerende bygninger i den gamle bydel bl.a katedralen og præsident paladset (med bevæbnede vagter og "kampvogne"). Vi var derinde både om dagen, og om aftenen, hvor alt var flot oplyst. Om aftenen løb vi også ind i et kæmpe påske-optog - ret stemningsfuldt. Efter optoget var vi på en restaurant og spise, og under spisningen var der danse-opvisning med danse fra forskellige dele af Peru. Det var rigtig godt - og aftenens absolutte højdepunkt var, da Karoline blev hevet op på scenen af en maskeret mand. Hun blev dog lidt genert og ville ikke rigtig danse med, men hun fik så en kæmpe svingetur på scenen, og det synes hun var sjovt.
En anden aften var vi ude i en park og se 13 forskellige springvand med forskellig belysning og musik til - det var meget flot.
Som Erik skrev, blev det også til en tur i zoo, hvor vi fik set kondoren - Peru's nationalfugl. Den havde vi kigget efter i naturen, men ikke været så heldige at se, og så kan man jo altid tage i zoo og se en...

Der var rigtig mange mennesker i zoo den dag vi var der og billetpriserne er lavet, så vi vil tro, at langt de fleste af indbyggerne i Lima kan få råd til at komme i zoo - ca. 7 kr pr. billet!!

Ligesom vi gik og tog lidt billeder, var der også en del lokale, der gjorde det - og gad vide, hvor mange, som vil huske deres besøg i zoo ud fra et billede af 2 lyshårede børn?? Der var i hvert fald rigtig mange, der diskret prøvede at fotografere dem, når de stod og så på dyrene - og en hel del kom og spurgte, om det var OK at de tog billeder af børnene. Ja, en bad endda Erik om at stille sig op ved siden af Markus, så han kunne tage billeder af dem sammen....
Ellers brugte vi også en del tid i lufthavnen, da vi fandt ud af, at vores flybilletter, (som vi jo havde fået ændret i Costa Rica), ikke var gyldige. Vi skulle forbi British Airlines og betale et gebyr, da alle billetterne er købt gennem British - desværre var der ikke noget kontor, der var åbent, så det var ikke så nemt... American Airlines som vi skulle flyve med, kunne ikke hjælpe os, da de ikke havde solgt os billetterne - sikke et bøvl. Det endte med, at vi troede vi havde det i orden før vi skulle tjekke ind mandag morgen, men det havde vi ikke!! Heldigvis var vores fly 4 1/2 time forsinket, så personalet ved indtjekningen havde meget tid til at finde ud af, hvad de skulle gøre, så vi kunne komme med flyet. Det fandt de også ud af, men de fandt heldigvis ikke ud af, hvordan vi kunne komme til at betale gebyret, så de lod os komme med uden ekstra betaling - skønt. (Så gjorde det ikke helt så meget at vi stod op kl. 03.00 for at være i lufthavnen kl. 04.00 og så først kom til at flyve kl. 11.20!!! - Børnene var heldigvis rigtig gode til at vente og tage det hele med ro.)
Nå, det bliver alt herfra lige nu - de lukker vist snart ned for min computertid her på biblioteket...

Påskehilsen

Først, god påske til jer alle!

Puhh!!!! Det er længe siden vi sidst har opdateret jer derhjemme. Vi er rendt ind i af verdens mest civilicerede samfund - USA, og her er det næsten umuligt at opdrive en internetcafe hmm. I stedet er jeg havnet på et bibliotek, hvor jeg efter at have siddet i kø igennem længere tid, endelig har fået lov til at bruge computeren i 30 min.

Vi forlod Andesbjergene med flyveren tilbage til Lima. Umiddelbart troede vi egentlig at 4 dage i hovedstaden ville blive for meget, men dagene gik egentlig ganske godt. Den pæne del af byen, ligner enhver anden europæisk storby, og her er der fyldt med pæne parker, legepladser, indkøbscentre, stormagasiner og andet vi kender hjemmefra. For at komme til denne del, fra lufthavnen, skal man igennem den knap så pæne bydel, det var her vi låste dørene i taxaen, når vi kørte igennem. Her ligger også byens Zoo, den måtte vi også lige teste. Så er der selvfølgelig også den gamle bydel med alle de historiske bygninger. Vi brugte nemt vores 4 dage i Lima, og påbegyndte derefter turen hjemad.

Første stop er 14 dages solferie i Florida. Vi er nu på Florida's østkyst, i en mindre by der hedder Naples. Vi vil bruge tiden på at få lidt farve på kroppen - efter 3 uger i Andesbjergene, er vi lige så blege som da vi tog hjemmefra - bade, lege, spille og simpelthen bare nyde tiden og hinanden. Vejrudsigten har meldt "Thunderstorm", men det har vi nu ikke set meget til, har dog læst at det er slemt lidt længere nordpå. På mandag påbegyndes sidste uge, vi kører til Key Largo, som er den første af Florida Keys, dagene her vil sikkert byde på mere badning, snorkling, en tur til Key West, og mon ikke vi er nødt til at screene et Outlet-marked for gode tilbud.

Håber at Birgitte snart kommer op at vandet, og skriver et lidt længere indlæg om tiden i Peru.

PS. Poolen er 81 grader - fahrenheit.

Titikaka Søen

Godt nede fra Machu Picchu igen, blev det til to overnatninger mere i Cuzco. Vi gik lidt rundt i byen, så et flot optog med folk fra Pisco, som vist gerne ville have, at deres by også kommer på turist-verdenskortet, fik købt lidt souvenirs og fik besøgt et inka-museum før vi tog bussen til Puno ved Titikaka Søen.
Busturen tog 10 timer og var en turisttur, så vi gjorde holdt tre forskellige steder på vejen herop. Her så vi forskellige inka-ting, og de lokale fik set nogle lyse børn, hvilket hvis var en lige så stor oplevelse for dem, som inkatingene var for os - i hvert fald måtte Karoline stille op til fotografering med flere af de lokale.. Turen gik gennem Andesbjergene, hvor vi både fik set sneklædte bjerge og en masse lamaer og alpachaer - en rigtig fin tur.
Nu har vi så været i Puno i tre dage. Puno ligger i 3810 meters højde over havet, så vi regner med vi har produceret lidt flere røde blodlegemer - det går i hvert fald fint med at klare luften heroppe. (Det er ikke sikkert vi ville gå gennem en doping-test!!)

Byen i sig selv er egentlig ikke så interessant, selvom de kalder den Peru's hovedstad for Folklore, men lige nu er der ingen fest heroppe, så det mest interessante (og det vi tog herop for) er Titikaka Søen. Det er verdens "højst beliggende navigerbare sø".
I går tog vi på en sejltur på søen, hvor vi først besøgte to flydende sivøer. Der er 40 forskellige sivøer, og indbyggerne bygger øerne af en masse lag siv ovenpå hinanden, og når så sivene i bunden begynder at rådne, bygger de et nyt lag ovenpå. øerne fortøjrer de på bunden af søen, og når de så synes de vil flytte et andet sted hen, så flytter de hele øen! Det var en ret sjov fornemmelse at gå rundt på sivene og mærke, hvordan det gynger.
Sivene bruger de også til at spise, og det kunne især Karoline godt forstå - hun syntes de smagte helt vildt godt.
Fra den ene ø til den anden foregik sejladsen i en af deres lokale sivbåde. De er rigtig flotte, men da Erik fik pillet lidt i konstruktionen og opdagede, at sivene bare er bundet rundt om tomme sodavandsflasker, faldt hans beundring af bådene en smule.
Efter besøgene på sivøerne, sejlede vi ud til en rigtig ø -Taquile. Her bor 2000 mennesker. De lever af landbrug og turister. Øen er inddelt i terrasser, hvor de enkelte avler forskellige ting, selvom alle tilsyneladende hjælper alle. Vi kunne fx ikke selv bestemme, hvor vi ville spise frokost. Det er øens øverste mænd, der bestemmer det, så alle på øen sikres en indtægt på skift.
På øen går de stadig rundt i de gamle traditionelle dragter, hvor sammensætning af farver afslører om den enkelte er gift, og hvem der er "øverst-befalende".
Fra Taquile kunne vi se til Bolivia, og det bliver så det vi får at se af Bolivia i denne omgang.
Senere i eftermiddag tager vi flyveren ind til Lima / Miraflores, hvor vi skal være indtil vi flyver til Miami på mandag morgen.

Machu Picchu

Så har japanerne vist fået ferie... Vi kan ihvertfald godt blive i tvivl om vi er havnet i Japan eller i Peru!

Siden sidst har vi bl.a. været en tur i Sacred Valley, i en by der hedder Urubamba. Byen i sig selv er egentlig ikke særlig interessant. Vi kom dog en tur på det lokale marked, hvor fluerne boltrede sig i det kød, der var til salg, og hundene gik og tissede på de grøntsager der blev solgt, mens sælgerne sad og pillede lus af hinandens hår. Gad vide, hvad vi har spist derude!

Vi fik også et par ture i de lokale taxier, mototaxi kaldes de derude - andre steder kaldes de vist tuk-tuk'er - en knallert med vogn bagpå. Og en stærk knallert må vi sige, den kunne trække os alle fire + chaufføren.

I dalen er der et par steder, hvor det menes, at inkaerne boede. Vi fik receptionisten på vores hotel til at køre os derud. Først kørte vi til Moray. Turen foregik på mudrede veje gennem landsbyer, hvor små børn selv drev omkring med kæmpe okser og massevis af grise / får. Indianerkvinderne løb også omkring, vi ved egentlig ikke helt hvad de løber efter, men de har godt nok ofte travlt de kvinder... det er sjældent vi ser dem komme slendrende stille og roligt. Enten løber de rundt, eller også sidder de og snakker i vejgrøften / på gaden eller hvor det nu lige er vi ser dem.

Moray er et sted, hvor inkaerne dyrkede en masse afgrøder på nogle terasser, hvor de udnyttede højde-forskellen og dermed temperatur-forskellene. Højden på en terasse er ca 2 meter, og guiden fortalte, at temperaturen kunne svinge op til 5 grader fra den ene terasse til den næste. Det betyder, at de kunne dyrke mange forskellige ting. Bl.a. menes det, at de havde dyrket 3000 forskellige slags kartofler. Også i dag dyrker de lokale indianere på terasserne, men idag er der vist kun 60 forskellige slags kartofler.

Derefter kørte vi ud til et sted, hvor inkaerne udvandt salt på bjergsiden. De havde bygget en masse bassiner på bjergsiden og lavet et vandingssystem, hvor de ledte vandet fra en varm kilde ind til bassinerne og på den måde kunne de udvinde salt. Området bruges også idag til saltudvinding.

Efter et par dage i Urubamba tog vi med toget til Aguas Calientes, den by der ligger tættest på Machu Picchu. Byen ligger jo også højt oppe i Andesbjergene, og det er derfor lidt koldt, men vi tog badetøjet på, og hoppede en tur i nogle varme kilder. Fin oplevelse i en by, der ellers ikke har meget andet end souvenirbutikker og restauranter at byde på.
Efter en overnatning i byen stod vi tidligt op for at tage bussen helt op til Machu Picchu. Vi ville gerne være der før det helt store turist-ryk-ind, og det lykkedes også. Og hold da op, hvor var det en stor oplevelse at være på Machu Picchu (det vidner vores overdrevne antal af billeder vist også om). Det er simpelthen fantastisk, at de har bygget en by i den størrelse i et så uvejsomt terræn.
Byen er inddelt i et landbrugsomraade med en masse terasser, et område til boboelse og så er der templer og store plazaer. Meget, meget imponerende og ikke så sært, at det er blevet til en af verdens syv nye vidundere.
Vi var derude i 3 1/2 time, hvorefter vi havde lidt trætte ben, og det begyndte at regne - så alt var timet og tilrettelagt.

Cuzco

Efter opholdet i regnskoven fløj vi til Cuzco. Byen ligger i ca 3300 meters højde over havet, så det er lidt andre luftlag end vi er vant til. Dette medførte en smule hovedpine det første døgns tid, men vi tog den så bare med ro, og nu er vi alle ved at være friske igen.
Cuzco er en vildt spændende by at gå rundt i. Den ene flotte katedral afløser den anden inde omkring den centrale plaza. På selv plaza, som er en slags park, sidder kvinderne og strikker mens børn iført flotte varme "Peru-huer" fodrer duerne. På gaderne myldrer kvinder i lag på lag nederdele, varme cardigans, bowlerhatte og med farvestrålende tørklæder, (hvori de bærer alt fra børn til brænde til kakkelovnen) svunget over skuldrene rundt. Den ene souvenir-sælger efter den anden kommer forbi og tilbyder dukker, huer, armbånd, postkort m.m. og hvis man kommer til bare at smile lidt til dem, så følger de gerne med en langt ned af gaden. Imens kører mændene rundt i biler og på knallerter og dytter så snart der er en lejlighed til det. Indtryk er der nok af.
Vi havde to overnatninger i Cuzco i denne omgang, så det var ret begrænset, hvad vi nåede mens vi var der, men vi kommer tilbage om nogle få dage.
Det blev dog til et besøg i den store imponerende katedral. Der var guld, sølv og glimmer over det hele.
Vi var også ude at køre en by-rundtur i en gammel sporvogn, der var bygget om til en bus. Vi var bl.a ude og se en kæmpe Jesus Kristus statue, der står på et af bjergene, der omgiver byen (troede egentlig det var Rio der havde det vartegn, men man må vel godt låne lidt). Vi så også nogle mure, som er bevaret helt tilbage fra inka-tiden - kæmpestore sten hugget ud og sat sammen, så der ikke kan sættes spidsen af en blyant ind imellem...
Vi var i Cuzco længe nok til at opleve, at der også er meget stor fattigdom midt mellem de flotte gamle bygninger. Den første aften var vi paa pizzaria og spise, og vi havde ikke mere end rejst os fra bordet, før en kvinde stod og bad om resterne fra vores pizza. Mens vi spiste morgenmad på hotellet kom der også kvinder forbi og tiggede, og tjenerne gik ud og gav dem lidt frugt.

Peru, Amazonjunglen

Så er vi kommet til Peru. Vi startede ud med et par dage i hovedstaden Lima. Vi boede i den del af byen, der hedder Miraflores, og det må vist siges at være den bedre del af byen. Alt var rent og pænt, og vi mærkede ikke noget til den fattigdom, der ellers på taxaturen ud til vores hostel så ud til at være nogle steder i byen.
Vi brugte et par dage på at gå lidt rundt, lege på en legeplads og få planlagt en stor del af tiden her i Peru.
Efter to overnatninger i Lima tog vi med en flyver til Puerto Maldonado i det sydøstlige Peru. Det er et område i regnskoven ved en af Amazonflodens "bifloder" - Tambopata River. Fra Puerto Maldonado sejlede vi ca tre timer ned af floden før vi kom til vores lodge: Explorers Inn. Et sted hvor turister og forskere kan bo sammen i kortere eller længere perioder. Vi havde fire overnatninger derude, i en bungalow uden strøm. Værelset var bare oplyst af tre stearinlys, og det var rigtig, rigigt hyggeligt.
Alle måltider blev indtaget sammen med såvel de fire andre turister, der var på lodgen samtidig med os, som med forskerne og personalet på lodgen. Især forskerne var meget snaksalige, så vi fik et godt indtryk af, hvordan det er at forske i regnskoven. Markus og Karoline nød opholdet helt vildt, og flere af forskerne og turisterne spurgte, om børnene da aldrig nogensinde er kede af det - skønt!
Vi var på forskellige ture mens vi var derude. Vi var ude og se, hvordan papegøjer hver morgen - meget tidligt!!, mødes ved nogle "ler-vægge" for at finde mineraler i leret. Vi sad i nogle små udkigshytter og ventede på papegøjerne, og den første morgen kom vi til at vente længe, for der kom de slet ikke. De forskere, der var taget med for at lave optællinger mente, at grunden til at der ingen papegøjer kom var, at vi kunne se en slags odder, som kravlede rundt i trærne og ledte efter reder og æg, og da denne slags odder også spiser papegøjer, turde de nok ikke komme..
Vi var på aften-gåtur i regnskoven, hvor vi så en del insekter, bla. en kæmpe edderkop (en tarantel), en skorpionedderkop, nogle "bullet-myrer", der bider lige så hårdt som en slange (og hvis gift man bliver meget syg af i ca et døgns tid), natsværmere og en masse andre, som vi ikke lige kender navnene på. Vi så også både firben og frøer, og både Markus og Karoline fandt en del dyr som guiden havde overset, så de var meget stolte begge to.
Vi måtte også på to aften bådture, før det lykkedes os af se en caiman (en lille alligator) i floden. Det gjorde dog ikke noget, at der ikke var nogen caimaner på den første tur, for det var en meget stor oplevelse bare at flyde ned ad floden, lytte til regnskovens mange lyde og kigge op i den klareste stjernehimmel, hvor vi tydeligt kunne se Mælkevejen. Pludselig kom der også lyn fra den klare himmel - vi kunne ikke helt forstå, hvad de kaldte det, men i Spjald kaldes det vist "kornmo".
En af dagene var vi ovre paa den anden side af floden og se en "farm". På farmen avlede de forskellige slags frugter samt ris. Desværre var det så overvømmet, at vi ikke kunne komme ned i rismarkerne og se på at de høstede. Men vi kunne så gå lidt rundt og se på de forskellige frugttræer, som stod tilfældigt imellem hinanden, og som bar tydeligt præg af, af de havde plantet sig selv - alt fuldstændig økologisk.
Vi blev budt ind i bondefamiliens lille hus (hvor de pt boede 6 personer) og fik lov at smage forskellige frugter, fx stjernefrugter, brazilnødder og kakaobønner. Hold da op, hvor havde de ikke meget plads at leve på, og hvor var det hele primitivt derovre. Den yngste datter havde slået hovedet om morgenen, så hun gik rundt med et beskidt stykke gazebind i panden under det filtrede og beskidte hår. Men de klagede sig ikke...
En af dagene blev vi kaldt ud i køkkenet, for at se en boa-slange, der lige havde udvalgt sig køkkenet som jagtsted efter flagermus. Rundt om lodgen var der bl.a. masser af flagermus, roede brøleaber og små aber, som vist hedder tamariner, og dem fik vi også set.

På selve lodgen boede der to (næsten) tamme papegøjer, og dem var begge børnene meget optagede af, og de prøvede begge at have den ene siddende på skulderen.

Da det er i slutningen af regntiden, var alt meget mudret i regnskoven, selvom det fakisk kun regnede nogle timer om natten. Men sjældent har vi da været så beskidte og haft så meget brug for en vaskemaskine, som vi havde derude. Vaskemaskine var der jo ikke nogen af, så tøjvask foregik med et stykke sæbe en god, kraftig børste og noget rødligt vand - også en ret sjov oplevelse.

Før vi tog fra regnskoven, nåede vi en tur på det lokale marked i Puerto Maldonado. Her kunne man købe stort set alt, og vores guide fortalte, at de handlende åbner deres lille bod klokken 05.00 og lukker igen klokken 22.00 - hver dag!!!!

På markedet kom lille mand hen og stod ved siden af Markus. Han var ca 2 cm højere end Markus, men han fortalte, at han var 75 år. Han synes det var vældig sjovt, at han havde samme højde som en 7 årig dansker!

Alt ialt fem rigtig gode dage midt i regnskoven.

Adios Costa Rica

Sidste aften i Costa Rica, for denne gang. Hvem ved måske vender vi en dag tilbage. Sikkert er det i hvert fald, at flyveren bringer os til Peru i morgen. Dette betyder også, at vi i aften har siddet og evalueret lidt over godt og skidt ved Costa Rica.

Vores lille familie har haft det helt fantastisk her, vi har nydt det dejlige klima, den afslappede stemning overalt, og de altid venlige, hjælpsomme og smilende lokale Tico'er. (Vi har bestemt at en enkelt tyveknægt, ikke skal have lov at ødelægge helhedsindtrykket).

"Tico-time" er også et begreb de arbejder med her, andre kender det som "african-time", sikkert er det, at 2 timer meget nemt bliver til 3. Vi har oplevet landsbyer hvor heste og køer går frit omkring! "de kommer vel hjem igen". Vi har brugt rigtig meget tid på bare at være sammen. Leget sammen, snakket sammen, og mange emner har vaeret oppe at vende, dette har naturligvis medført et par pudsige kommentarer, hermed et par stykker; Karoline: "Gud skabte de første mennesker, f.eks. Farmor, og siden har mennesket skabt sig selv," og Markus i forbindelse med afbrænding af biler i Danmark: "Der er jo ingen ballade i Spjald, for der bor jo kun gamle mennesker."

Birgitte og jeg har nydt af have begge børn 100%, og ikke kun i ulvetimerne, samt weekends. Og selv om børnene savner deres kammerater, tror og håber vi da også at de nyder at have deres forældre på fuld tid. I hvert fald har Markus bestemt, at når han bliver voksen, vil han også tage sine børn med til Costa Rica ...... så det er vel OK.

Costa Rica er fyldt med kontraster, vi har set sørgelige mennesker der bor på gaden, vi har set glade mennesker der egentlig ikke ejer meget, men har hvad de behøver, og vi har selvfølgelig også set rige mennesker der stresser rundt, som vi kender alt for godt hjemmefra. Ejer man bare lidt, hegner man sig inde bag ved pigtråd og gitter .... tankevækkende at man nærmest sætter sig selv i noget der ligner et fængsel, for at undgaa at få sit sort/hvid fjernsyn fra 1972 stjålet. (Mens tyveknægtene går frit omkring udenfor!!)

Her vil man gerne profilere landet på sine helt fantastisk flotte nationalparker - og tro mig de er virkelig et besøg værd - det undrer så bare os, at lige så snart man kommer uden for nationalparkerne ligger der affald og sviner overalt. De er dog begyndt at undervise i skolerne i vigtigheden i at rydde op efter sig selv, passe på miljøet osv. Dette er naturligvis en holdningsbearbejdning, og der vil sikkert gå mange år før børnene har lært deres forældre, at man ikke bare smider affald overalt.

Her, som alle andre steder, skydes der også politikerne verbalt, af folk som mener at pengene bruges forkert. Sikkert er det at der ikke bruges for mange penge på militæret, for der er ikke noget ...... måske et af de eneste lande i verden uden.

Prisniveuet er meget afhaengig af om du befinder dig i turistomraade eller ej. Et godt måltid mad til fire personer inkl. øl og vand, fåes for ca. kr. 200,- når man ligner en solskoldet skandinav, men bevæger man sig ud til de lokale "soda restaurante" fåes det samme måltid, for under det halve - det er billigt, dejligt. Et par lokale ungpigetrusser str. 4 år, koster kr. 1.50, at få de samme par trusser vasket på et hotel koster kr. 2.00 ....hmm

Sumeret op, giver det flere plusser end minusser, og vi forlader landet med en rigtig dejlig mavefornemmelse. Selv om vi godt er klar over at en ferie som denne, kommer vi sikkert ikke på igen, er det endnu et plet på verdenskortet vi kunne finde på at besøge igen, samt anbefale til andre.

Som jeg startede med at skrive tager vi til Peru i morgen, planen var så at bruge fire uger på at se lidt her, og derefter tage flyveren til Miami fra La Paz i Bolivia. Den politiske situation i Bolivia i øjeblikket, gør at vi i stedet flyver til Miami fra Lima igen. Det ændrer lidt på planerne, men mon ikke vi får nogle helt fantastiske oplevelser alligvel. Vi er i øjeblikket ved at undersøge om det er muligt at sejle på Amazonfloden nogle dage, besøge nogle "vilde" indianere, se de imponerende Inka ruiner i Machu Picchu og lign. Meget mere om det senere.

På vulkaner - igen

Som nævnt i sidste indlæg, har vi igen været et smut ved Arenal Vulkanen. Vi havde købt en "Jeep-boat-jeep" tur fra Monteverde til La Fortuna, og tænkt at det kunne være meget sjovt at køre gennem bjergene i jeep... Men vi blev snydt - jeepen var forvandlet til et lille turist-rugbrød øv. Men frem kom vi da, og båden var en båd, hverken en tømmerflåde eller en kano!
Denne gang kunne vi næsten ikke se vulkanen for skyer, og vi så heller ingen lava, men pyt, vi fik tid til at afprøve en ny fritidsinteresse: en firehjulscrosser. Det var godt nok lige noget der passede Markus. Han var helt vild med det, og prøvede selv at styre crosseren - og han gav den godt med gas. Karoline synes også det var sjovt, men hun var ikke helt så vild med at køre stærkt gennem de alt for dybe vandhuller, da det sprøjtede ret meget. Turen på crosseren gik bl.a. ud til et vandfald og så for fulde gardiner (i hvert fald for Erik og Markus´ vedkommende) gennem et ret uvejsomt terræn. (Billeder herfra ligger under det gamle album: Arenal)

Efter et par dage ved Arenal Vulkanen tog vi ind mod San Jose til Alejuela, hvor der ligger en anden vulkan: Poas vulkanen. Denne vulkan er ikke i udbrud, men til gengæld kan man gå helt op og kigge ned i krateret. Vi var heldige at komme derop på en klar dag, og vi kunne se helt tydeligt ned i krateret - et ret flot syn. Til gengæld fandt vi ud af, at svovldampe ikke lugter godt!!!
Vi så også et andet krater på vulkanen. Det er nu blevet til en stor sø af regnvand. Toppen af vulkanen ligger i 2600 meters højde, og der lever ikke ret mange pattedyr deroppe, men vi gik rundt på nogle stier på toppen og så en masse flotte træer og planter og et enkelt lille sødt egern fandt vi også
Lidt længere nede af vulkanen ligger et område med fem vandfald ret tæt efter hinanden - også meget imponerende. I forbindelse med vandfaldene var der lavet forskellige "haver" med sommerfugle, fugle, frøer og slanger, så her kunne vi se en masse dyr igen, selvom det jo ikke helt var i den frie natur. Der var også bygget et hus, som skulle forestille et Tico-hus, men vi har nu ikke lige set nogle huse der ligner ret meget, når vi har kørt rundt i landet...

I dag har vi slendret lidt rundt i Alejuela, været på posthuset for at sende lidt hjem, derefter ved boghandleren for at købe et par bøger. På vejen tilbage til vores bed & bredfast, rendte vi ind i en rigtig god legeplads, hvor vi fik leget lidt. Ved siden af legepladsen var en fodboldbane, og da der blev optræk til kamp, skyndte Markus og Erik sig at melde sig på banen. Det var en svedig omgang, men også rigtigt dejligt at sparke lidt bold.

Nu er vi så inde i San Jose igen, hvor vi skal være de sidste par dage inden vi flyver til Peru på mandag.

Monteverde

Vi er rykket op i bjergene, det betyder ganske automatisk, at de lange bukser er fundet frem igen. Jeg fornemmer at den smule farve jeg havde tillagt mig, igen er begyndt at blegne. Helt specifikt har vi taget bussen til Monteverde, et naturområde væsentlig anderledes fra det vi tidligere har oplevet. Dette kaldes Cloudforest, og betyder vel egentlig, at her meget ofte er overskyet og tåget - det har vi oplevet. Vi har været på diverse gåture i området, den ene i trætoppene, i de dertil byggede hængebroer. En anden med en guide der kunne fortælle vidt og bredt om flora og fauna. Sammen med guiden fandt vi Costa Ricas nationalfugl, quitzalen, fuglen er meget sjælden og yderst smuk, den har fantastiske funktion at den skifter farve med dens omgivelser - facinerende.

I dag har vi også været på endnu en hesteridetur, en beskæftigelse hele familien mestrer med stor morskab til følge. Det ender nok med at vi alle må på rideskole, når vi igen vender hjem.

Monteverde er et must for alle turister, og vi har også modt adskillige danskere her. Specielt Markus og Karoline synes det er rart at høre og tale med andre end far og mor igen.

I morgen drager vi videre til Arenal vulkanen - ja, vi har været der før, men det ligger godt på vejen tilbage til hovedstaden San Jose, hvor vi jo skal flyve videre fra om en uges tid. Denne gang håber vi så, at den kan finde på at skyde lidt med lava!!

Cañas

Så er standlivet forbi, og vi er rejst ind i landet, til en rigtig trucker-by på "The pan-american highway". Selve byen har ikke ret mange turist attraktioner at byde på, men her er ganske hyggeligt at gå rundt - og for første gang i lang tid, er der en legeplads. Måske ikke helt dansk standard, men den er fin alligevel.

Vi skal bare være her i to nætter, og grunden til at vi er her er, at der er river-rafting for børn på River Corobici - lige her i nærheden. Det har vi lige været ude at prøve, og det var rigtig godt. Det var ikke en vild tur med risiko for at falde af, men der var en masse dyr at se på igen - bl.a. krokodiller, leguaner, brøleaber og en masse forskellige fugle. Boernene ville egentlig gerne have haft en tur med lidt mere gang i, men det var der altså ikke på denne tur.

Igår var vi ude at se en slags dyrehospital lidt uden for byen. Det er startet af et Schweizisk ægtepar for ca 40 år siden. De tager sig af dyr, som på den ene eller anden måde er kommet til skade i naturen, eller blevet holdt ulovligt som kæledyr. Når dyrene er klar til at komme ud i naturen igen, bliver de sat fri - eller det vil sige 60% bliver sat fri, da det er svært at finde nye territorier til fx pumaer og ocelotter, da de kræver rigtig meget plads. Derfor bliver de ofte på "hospitalet".

Sámara

Hvis man godt kan lide en totalt afslappet feriestemning, så er Samara et rigtig godt sted at tage hen. Herude ser vi ikke så meget til fattigdom - alle virker glade og tilpasse med det de har (ikke fordi det er meget), og alle hilser på alle. Hver aften ved solnedgang, mødes de unge mænd fra byen til en gang strandfodbold, og de ser ud til at hygge sig med det.

Vi laver ikke ret meget hver dag, men alligevel bliver det til en del oplevelser - her et lille udpluk af de finurlige slags.

En af de første aftener her kunne Erik høre, at der var musik i nærheden af vores hotel, så han begav sig af sted efter lyden, og pludselig befandt han sig i en kirke til et bønnemøde... Han gik så lidt videre og fandt en bar med livemusik, så her slog han sig ned.

Da vi en dag var på en dejlig ridetur rundt i området, (hvor vi bl.a. igen så en masse brøleaber), kom vi til et vandhul, som vi skulle passere på hesteryg. Guiden spurgte os, om vi ville ride gennem vandet eller vende om. Vi takkede ja, og lidt senere da vi skulle tilbage, fortalte guiden os, at der var krokodiller i vandet.... Denne gang løftede vi så fødderne lidt mere!!

Her i byen er der kun et sted, hvor vi kan hæve penge på vores visa. Den dag, hvor vi så var løbet toer for kontanter, og skulle hæve, duede automaten ikke, og banken var lukket. Det opdagede vi da vi havde bestilt vores frokost på en cafe, som ikke modtager visa... Erik gik så pænt op til tjeneren og fortalte, hvordan landet lå, og hun sagde så bare, at det ikke var noget problem, vi kunne bare komme forbi og betale lidt senere, eller dagen efter når vi havde nogle kontanter.

Ellers kan vi fortælle, at Ellen-Birgitte blev fejret i stor stil på hendes fødselsdag. Helt fra morgenen af var der sang og gaver på sengen. Til morgenmaden havde familien lavet små dannebrosflag, som pyntede bordet, og der var sørget for jordbær-yoghurt. Derefter tog vi på endnu en sejltur for at se delfiner, og der var godt nok mange denne gang. En flok af dem ville gerne svømme om kap med båden, og hold da op, hvor de kan svømme hurtigt. Vi var også ude at snorkle lidt, og vi fangede en kæmpestor tunfisk - den tog skipperen med hjem, så EB ikke skulle spise fisk på sin fødselsdag. Ellers bød dagen internetcafe, milkshake, massage- og frisørtid ved børnene og en rigtig dejlig middag på en meget god restaurant på stranden her i Samara. SKØNT.

Vi var også så heldige at "løbe ind i" Superbowl-finalen, som vi under aben himmel på Erik's stambar.

Erik og Markus har også forsøgt sig som surfere. Erik var i nogenlunde fin stil, mens Markus valgte at gå over til at boogie-boarde i stedet - her ligger man på brædtet (se billederne).

Vi ved endnu ikke helt, hvornår vi tager herfra, men i hvert fald ikke før søndag...

Lidt mere Manuel Antonio

Vi vil lige gøre Manuel Antonio færdig... Mens vi var derude, tog vi på en sejltur med The Big Pink Panter. En kombineret snorkel-, strand- og delfin-tur. Der var ikke ret mange med på turen, så vi blev rigtig vartet op - skønt. Vi startede ud med at snorkle, det var ikke noget stort rev, men der var en masse farvestrålende fisk. Markus var helt vild med det, og Karoline mente også, at hun så nogle fisk, selvom hun ikke ville have snorkel og maske på Derefter sejlede vi længere væk fra kysten, for at kigge efter delfiner - og vi så en masse. De svømmede rundt om båden, hoppede op over vandet og legede lige rundt om os, det var en stor oplevelse.
Så gik turen om til en øde strand, hvor kokken tilberedte aftensmad til os - friske fisk, hvilket det meste af familien satte stor pris på. Så var turen ved at være slut - vi manglede bare at sejle tilbage mens solen gik ned over havet - fantastisk.
En anden dag tog vi på tur op til en sommerfuglehave, hvor der var en masse forskellige flotte sommerfugle som fløj rundt mellem smukke blomster, det var ren idyl. Vi havde en guide med rundt, og vi stod og så på, mens en sommerfugl kom ud af pubben - det havde vi ikke lige oplevet før.
Om aftenen gik vi med på en guided tur i samme skov - ikke lige i sommerfuglehaven, men lige udenfor, og her så og hørte vi hvordan frørne vågnede op lige efter solnedgang. Vi så rigtig mange forskellige frøer (også nogle giftige), tre forskellige slanger, hvoraf en var meget giftig. Vi var også inde i et område, hvor der var indespærrede slanger, krokodiller og caimaner (krokodille-wanna-bees).
Det var meget spændende at gå i skoven når det var mørkt og lytte til de mange lyde, men da to af vores lommelygter satte ud, ville især Markus gerne tilbage til lidt mere civiliserede områder.
Før vi tog fra Manuel Antonio, blev vi nødt til at tage op i skoven / sommerfuglehaven igen, for børnene var helt vilde med det. I dagslys var skoven også meget spændende, og vi var så heldige, at vi fik øje på et tretået dovendyr, som synes, at vi var ligeså spændende som vi synes den var. Vi stod ca en halv time og kiggede på hinanden, hvorefter dovendyret tog sig en gang frokost og lagde sig til at sove - facinerende.
Nu er vi så taget videre til Sámara -en anden lille by ved Stillehavs kysten - mere herom senere.

Manuel Antonio

Efter nogle overnatninger i San Jose er vi nu taget ud til Stillehavs kysten, hvor vi bor i en lille turist-by. Her er helt fantastisk. Skønne strande, masser af dyr og vejret kan vi vist heller ikke klage over.
Efter en masse oplevelser og megen transport-tid, vil vi nu være her i området i en lidt længere periode. Men da det jo er højsæson herovre, kunne vi ikke finde et hotel som vi kunne blive på i hele perioden her i Manuel Antonio, så vi har booket os ind på to forskellige.
De første tre dage boede vi på et lille hotel helt ned til stranden. Den canadiske ejer, (en meget snaksalig, og lettere irriterende kvinde) havde lavet lidt kludder i bookningen, så hun blev nødt til at give os sin penthouse-lejlighed til en rimelig pris.
Det betød, at vi havde en stor lejlighed med en kæmpe altan med udsigt lige ud over vandet. Der var hængekøjer og gyngestole, så vi rigtig kunne nyde den fantastiske udsigt. Tænk sig at vågne op og falde i søvn hver dag til Stillehavets brusen og en masse dyr, der hopper rundt i træer og på taget og gør rigtig opmærksom på sig selv... Det var simpelthen helt fantastisk.
Da vi sad på altanen den første morgen og spiste vores morgenmad, kom der en kæmpeleguan vandrende oven på taget, og lidt efter hoppede den ned i et træ lige ved siden af os. Lidt senere ville Karoline lige ligge lidt og slappe af i hængekøjen, og pludselig sad der en hel flok hvidhovede aber og kiggede på hende. De ville rigtig gerne over i hængekøjen til hende, og så snart hun havde rejst sig, hoppede en af aberne over og overtog Karolines plads.
Mens vi boede der fik vi badet en masse i de sjove bølger og set de flotteste solnedgange. Vi stresser ikke rundt og når ikke så meget hver dag, men vi hygger os og får spillet en masse spil sammen.
Nu er vi så flyttet til et lidt større hotel få hundrede meter væk, og stadig næsten lige på stranden. Udsigten er ikke helt så god, men tilgengæld er der en lille swimmingpool, hvilket især børnene sætter stor pris på
Her har vi også været så heldige at se en masse aber. Det er små egernaber - de er ikke så udbredte her, men de hopper altså nogle gange rundt lige uden for vores dør.
I dag har vi været på tur med en guide i Nationalparken, som ligger lige ned til tre hvide sandstrande... Guiden var opvokset i parken før det blev til en Nationalpark, og han var godt nok god til at spotte dyrene derude. Vi var så heldige, at han kun havde os fire at vise rundt, så der var god tid til at se dyrene i hans teleskop-kiggert (eller hvad det nu hedder).
Vi så masser af leguaner, Jesus Krist firben (som kan løbe på vandet), krebs, krabber, fugle, aber, edderkopper og en enkelt hjort, som kom så tæt på, at den trådte Markus over tærene og slikkede Karoline på kinden da de ville fodre den.
Guiden fortalte en masse om området og selvfølgelig om dyerene, og begge børnene var meget rystede over at høre, at det blandt flere af arterne her, er almindeligt at hunnen æder hannen og derefter, når hunnen har født nogle unger, så æder ungerne hunnen! Det er en barsk verden.
Vi så også en kæmpe edderkop, hvis spind er så stærkt, at kolibrierne sidder fast i spindet... Hannen i denne art er også ret undertrykt. For det første er den under en 1/20 af hunnens størrelse, og hvis den kommer om på den forkerte side af spindet, dræber hunnen den.
Det var vist nok herfra i denne omgang. Jeg vil bare slutte med at skrive, at vi stadig alle har det godt og nyder livet - her kalder de det vist noget med Pura Vida.

Tortuguero

Vi kan lige så godt begynde med den rigtig trælse nyhed; vores computer er blevet stjålet. Den lå i en taske sammen med lidt andre småting (ikke pas, rejsepapirer, penge eller kreditkort) i en overfyldt bus på vej tilbage fra vulkanen mod San Jose. Det er rigtig, rigtig surt, men vi klarer os alligevel, og humøret er også vendt tilbage, selvom man føler sig så torskedum og rigtig ydmyget på en eller anden måde!! Erik har været på politistationen og anmelde det - ikke fordi vi regner med at få noget af det, der var i tasken tilbage, men fordi det skal man vist gøre, af forsikringsmæssige årsager! Da vores spansk jo ikke lige er helt flydende, fik vi en hollænder, som vi har mødt til at hjælpe Erik med anmeldelsen. (Han bor i San Jose og har selv for en måned siden været udsat for tyveri - også i en bus.) Nok om det - fremover vil vi prøve at komme på internet cafeer indimellem, og hvor det er muligt, vil vi stadig prøve at lægge lidt billeder ind - det er det vist ikke lige her.
Nå, efter dagene ved vulkanen tog vi op til den caribiske kyst i det nordlige Costa Rica. Det var egentlig ikke så meget kysten vi tog derop for at opleve, selvom vi da lige kiggede efter om vi kunne finde Jack Sparrow. Vi fandt ham ikke!!
Den Caribiske kyst er ikke egnet til badning på det sted, hvor vi var, så vi nøjedes med at soppe lidt. Det vi var taget derop for, var regnskoven. Vi boede på et hotel / et lodge på en lille tange, hvortil man kun kan komme i enten båd eller fly. På den ene side af tangen er det caribiske hav og på den anden side er der floden og regnskoven.
Markus blev ret så gode venner med hotellets "man in charge of the frogs" / frø-passer: Eric. Han havde en lille have med flotte frøer i fantastiske farver. Markus siger, at det var rødøjede løvfrøer, og det skal han nok have ret i. Ved hotellet var der også en sommerfuglehave, hvor vi så en masse kæmpestore farvestrålende sommerfugle.
Udover disse dyr, som jo på en eller anden måde var "udstillings-dyr", så vi også en boa-slange, små firben, kæmpe leguaner, kolibrier, og en masse mega-edderkopper rundt i hotellets have.
Vi købte et kort over mange af de dyr, der er i den del af Costa Rica, og børnene var begge meget optagede af at finde dyrene og så bagefter finde dem på kortet og se deres (engelske) navne. Børnene var dog også meget optagede af hotellets swimmingpool, så allerede nu er svømmetøjet ved at være godt slidt...
Med i opholdet deroppe var både en sejltur i regnskoven og en gåtur i regnskoven, så det var vi selvfølgelig også med på. Det var helt fantastisk.
Vi tog med på en morgen-sejltur, hvor vi så alle tre forskellige slags aber, som findes i det område. Der var nogle ret dovne brøleaber, nogle hurtige edderkoppeaber som hoppede rundt som om de legede ta' fat og endelig så vi også nogle hvid-hovedede-aber af en slags. Derudover så vi leguaner i forskellige farver og størrelser, forskellige firben fx et Jesus Kristus firben (kan gå på vandet) og en masse, masse forskellige fugle. De flotteste fugle var helt sikkert tukanerne, med deres klare farver og kæmpe-næb.
Der var selvfølgelig også et væld af flotte træer, planter og blomster.
På gåturen gennem regnskoven kunne vi rigtig opleve den kvælende fugtige varme, der er sådan et sted. På meget af turen skulle vi gå på en slags bro, ca 30 - 50 cm over jorden (så den helt vilde, uudforskede regnskov var det ikke), da det simpelthen er for fugtigt og smadret til at gå i bunden. Karoline var så uheldig at glide på broen et sted og falde ned, men heldigvis på et sted, hvor der ikke var vand, men bare lidt mudder under, så vi fik hende hurtigt fisket op igen!
På turen så vi rigtig mange giftige Blue Jeans frøer. De er bitte, bitte små, men meget giftige. Vi så også brøleaber og edderkoppeaber, og ellers nød vi bare at gå rundt i det virvar af træer og planter der var, mens vi lyttede til alle de forskellige dyrelyde der selvfølgelig også er. Det var også en stor oplevelse.
Vi boede deroppe i tre nætter, og vi fik også tid til en gåtur ind til den eneste lille by, der er i området, som ellers kun består af hoteller / lodges. Byen bærer selvfølgelig præg af, at der er en del turister i området, men den var nu ret hyggelig alligevel. Der er få huse, hvor de har gjort lidt ud af, at det skal være pænt og nogenlunde tæt, men langt de fleste huse er skæve, utætte træhuse med bliktag og en masse gammelt ragelse udenom. Dog var der kabel TV ved mange af husene og langt de fleste indbyggere gik rundt med mobiltelefoner i hånden.
Nu er vi så tilbage i San Jose, hvor vi skal have et par overnatninger, så vi kan få fat på en ny oplader til kameraet (den blev stjålet) og ordnet lidt flere småting, før vi tager ud til stillehavskysten, hvor vi vil prøve at finde et sted at bo i en længere periode.

Vulkanen Arenal

Vi er nu taget op til La Fortuna. En lille by, som ligger ved foden af vulkanen Arenal. Byen ligger ca. 90 km fra San Jose, og det tog 4½ time i en af de lokale busser at nå hertil (16 kr. pr billet). Vi kørte gennem høje bjerge – hvor autoværnet flere steder bestod af nogle bananpalmer og andre steder var der slet ikke noget. På det sidste stykke hertil blev det mere fladt og der var en del kvægdrift. Hvor man derhjemme laver indhegninger af hegnspæle, planter de her træer, som de sætter tråden op på. Det giver faktisk nogle ganske hyggelige områder til kvæget, og alt er grønt, grønt, grønt – bortset fra mange af de blikskure som enten dyr eller mennesker bor i.
Tilbage til vulkanen; Den skulle efter sigende have været i udbrud uafbrudt siden 1968 – ikke med ild og lave sprøjtende ud hver dag, men bare med lidt røg nogle dage. Hvad der kommer ud lige nu ved vi ikke, for vulkanen er helt gemt inde i et tykt skydække. Vi var dog så heldige at skyerne lettede en smule, da vi var en tur i swimmingpoolen (i regnvejr) og vi kunne se stort set hele vulkanen i et øjeblik. Vi håber på lidt mere klart vejr de næste par dage, hvor vi bliver her i området. Her er sådan set varmt nok, men der er meget skyet og lige pludselig vælter det ned med vand i utrolige mængder.
Vi bor på et lille hotel udenfor La Fortuna. Det er en hel lille oase. Vi bor i en lille hytte med fuld udsigt over vulkanen og i haven er der blomster og planter i alle farver. I træerne har vi fået øje på både et dovendyr og en kæmpe leguan.

Lørdag og især søndag har vi rigtig kunnet se vulkanen. Det har været højt, flot solskinsvejr (og Erik har måttet indse, at solcreme ikke kun er for amatører). Flere gange i løbet af dagene har vi klart kunne se, at der kommer røg op ad vulkanen, så der er nok noget om snakken med at den er i konstant udbrud..

Når vi sidder og spiser morgenmad ude på terrassen i den skønne have, kan vi sidde og følge med i, hvordan kolibrierne har travlt med at samle nektar. De er godt nok ikke store sådan nogle kolibrier, men de er til gengæld meget hurtige – vi prøvede i lang tid at tage et billede af kolibrierne, men hver gang vi klikkede på kameraet og forventede at nu havde vi taget et prisvinder billede, så var fuglen fløjet!! – det lykkedes dog at få et par billeder af en kolibri der sidder stille og hviler, før den igen skal samle nektar (se vores billeder).

I området omkring vulkanen er der en masse varme kilder. Det er der selvfølgelig nogle pengestærke hotelejere, der har udnyttet og etableret en masse pools i de varme kilder, og vil man så bade i de varme kilder, så må man selvfølgelig betale hotelejerne for at få lov til det. Det har vi så gjort i dag, og selvom det ikke helt er hvad vi forbandt med varme kilder, så var det alligevel en stor oplevelse at gå rundt i Hotel Baldi’s 25 forskellige pools og mærke de forskellige temperaturer fra kilderne. Det svingede fra 32 grader til 67 grader. Vi tilbragte 5½ time derude så vi springer nok aftens-badet over….

Costa Rica - San Jose

Nu er vi så vel ankommet til Costa Rica. Vi har været et par dage i hovedstaden San Jose. En storby med mange nuancer…
Vi boede på et pænt og rent hotel i et møgbeskidt og nok ikke alt for sikkert kvarter. Hotellets nærmeste naboer var en flok hjemløse, som boede under et træ i en kæmpe papkasse og en masse plasticposer. Vi fik fortalt, at der i San Jose er store problemer med illegale indvandrere fra Nicaragua, og mon ikke det var et par stykker af dem vi boede ved siden af??
Dagen efter vi kom til San Jose gik vi os en lille formiddags-tur i området. Vi var åbenbart kommet lidt tidligt ud af dynerne, for noget af det første vi så var en mand, der lå og sov midt på fortovet halvt nede i en papkasse – og han var ikke den eneste hjemløse vi kom forbi. Nogle sov bare i deres tøj, mens andre lå i papkasser og en enkelt var helt pakket ind i to sorte affaldssække. Det gjorde stort indtryk på begge børnene, at der virkelig er nogle, der slet ingen penge har og som heller ikke har noget sted at bo. Begge syntes også, at vi skulle give de hjemløse nogle af vores penge.
Da vi var i Florida snakkede vi flere gange om, hvor pænt og rent det var langs vejene og ofte så vi mænd gå og samle affald langs motorvejen – de mænd ville nok komme på overarbejde hvis de slog et smut forbi det kvarter vi boede i i San Jose. Hvis der er noget, der hedder dagrenovation i den by, så fungerer det i hvert fald ikke efter hensigten alle steder. På mange gadehjørner ligger affald smidt i store bunker, som man så lige må hoppe over, hvis man skal krydse gaden.
En del af trafikken i området var mænd, der kom trækkende med kærrer med bananer, meloner og andet frugt, som nok skulle sælges fra små gadeboder, hvor sælgere står med lange, lange manchetter (knive) og hugger frugten til i passende størrelser.
Få hundrede meter inde på vores gåtur skiftede gadebilledet helt – der kom pæne, rene butikker, de hjemløse stakler i beskidte laser blev skiftet ud med moderne, rene ticoer (costa ricanere) og affaldsbunkerne på gadehjørnerne blev afløst af små smilende damer som ville sælge diverse lotterisedler.
Karoline syntes til gengæld, at stanken af bilos var værre end stanken fra – hvad det nu var i vores område.
På turen var Erik også inde og blive klippet. En økonomiklip i flere henseender – håret er nu meget kort, så der går lang tid før han igen skal klippes, og klipningen kostede 9 kr. Frisøren skulle ikke risikere noget med at have sin knallert stående ude i kvarteret, så hun havde taget knallerten med ind i salonen, ..nok om den gåtur. Vi havde kun én hel dag i San Jose, men vi er helt sikre på vi vender tilbage.

Sidste dag i Florida - for denne gang!

Så er første stop på rejsen ved at være slut. Vi rejser fra Miami til San Jose i Costa Rica i morgen. Vi har godt nok oplevet meget i Florida på de 9 dage. Siden sidste indlæg har vi bl.a. været i Animal Kingdom og MGM Studios i Disneyworld. Vi har lagt en masse billeder ind fra Animal Kingdom, hvor vi bl.a. var på Safari, så en 3D tegnefilm: "It's a bugs life" og prøvede en ret uhyggelig dinosaur forlystelse, hvor vi dog alle slap mere eller mindre chokerede ud fra igen. Vi var også heldige at se en stor parade med mange af de kendte Disney figurer.

Da vi havde været i MGM Studios i 5 minutter, fandt vi ud af, at vi havde glemt at lade digitalkameraet op, så det blev kun til et enkelt billede, men pyt vi så en masse, bl.a.: "High School Musical 2"-optræden, Indiana Jones optagelser med farlige stunts, et bil-stunt-show med det vildeste kørsel (som ikke engang burnertræf i Spjald kan leve op til) og vi var også en tur ude at flyve i fjerne galakser med Star Wars.

Efter tre dage i Disney synes især vi to ældste, at det var tilpas med Disney for denne gang - der er simpelthen så mange oplevelser at fordøje, at det kan være svært at rumme mere på så kort tid.

Mens vi var i Orlando tog vi også lige en dag, hvor vi bare blev på hotellet og afprøvede poolen, spillede minigolf, legede på legepladser og hyggede os - skønt.

Nu er vi så tilbage i Miami, hvor vi er kommet til at bo i en helt anden bydel, hvor vi rigtig kan fornemme, hvor stor en by vi er i - og hvor mange veje, der er anlagt for at få alle de mennesker flyttet fra det ene sted til det andet. Vi bor mellem en motorvej og en hovedvej, og ikke så langt herfra ligger lufthavnen....

Det første værelse vi fik anvist havde et kæmpe hul i altandøren, så vi gik pænt ned og bad om et andet værelse, og det har vi så fået. Vi skal kun have to overnatninger her, da vi jo som nævnt er på vej til Costa Rica.

I dag har vi været i Everglades Nationalpark. Vi startede ud på en alligator farm, hvor vi var ude at sejle i sumpene i en Air-boat (luft båd) i bedste "Bernhard og Bianca-stil". Vi så også hvor de opdrættede og fodrede alligatorer. Børnene var begge meget optagede af de helt små nyudklækkede unger - og de var da også søde. Blandt de store alligatorer var der flere, der manglede stykker af benene, og vi fik fortalt, at det er meget normalt, at de store alligatorer spiser stykker af de mindre alligatorer!! Godt man ikke er alligator...

Efter besøget på farmen kørte vi ud i det rigtige Everglades. Det er et kæmpe fuldstændig fladt område - Vestjylland kommer jo næsten til at føles som Alperne ved siden af.

Vi var ude at gå en tur i sumpene, hvor vi så skildpadder, alligatorer og en hel masse forskellige langbenede fugle i lidt mere naturlige omgivelser.

Orlando

Børnene leger skole ude i vores spabad på hotellet i Orlando, hvor vi nu bor - så der er lige lidt tid til at skrive om de sidste par dage.

Efter nogle varme dage i Miami er vi nu kørt nordpå. Vi er kun kørt ca 300 km, men der er godt nok sket meget på de 300 km. Vi er kørt gennem de mest fashionable kvarterer på Miami Beach, ud gennem fattige forstæder, hvor indbyggerne bor i faldefærdige mobilhomes, som ikke så ud til at kunne klare at Store Stygge Ulv kom forbi og pustede og pustede på dem, vi er kørt gennem flade, flade landskaber og kommet op til Orlando, som byder på 100-vis af attraktioner af enhver art. Turen har også medført et temperaturfald på ikke mindre end 24 grader - Den første hele dag her i området var der kun 4 grader og en ret kraftig blæst!!! (Og vores vinterjakker ligger i København.)

Nok om det. Vi havde egentlig kun regnet med at være her i området 4 dage, men hotellet vi bor på er så godt (og billigt), at vi har besluttet at forlænge opholdet heroppe med to dage. Markus har fundet ud af, at der er minigolf her på hotellet + flere forskellige swimmingpools, så han har næsten haft svært ved at få tid til at komme med i Disneyland og Kennedy Space Center, men da vejret jo ikke ligefrem indbyder til swimmingpools, har vi alligevel valgt at tage ud fra hotellet de første dage.

Onsdag var vi i Magic Kingdom i Disney World. Der var rigtig meget at se på (og rigtig, rigtig mange andre gæster end os). Vi brugte 9 timer derude, og selvom vi nåede at prøve mange af forlystelserne, så var der mange, mange flere som vi ikke nåede!! Vi var bl.a. ude at sejle med Jack Sparrow, ude at flyve med Peter Pan, ude at flyve med Dumbo, ude at køre med Snehvide og så stod vi i kø i 1½ time for at komme ind i Ariels grotte - og da vi kom derind sad Ariel der bare og smilede og man kunne så blive fotograferet sammen med hende, hvilket ingen af børnene ville...!!! Pyt, vi gik så i 3D-biograf og så en fantastisk tegnefilm - det var en stor oplevelse. Da vi skulle til at hjem, var det ved at være mørkt og prinsesseslottet blev oplyst af en masse små julelys - smukt.

I dag har vi været i Kennedy Space Center. Her har vi set en masse rumraketter og rumfærger, set en 3D-film om rumfart, været inde i en rumfærge og de tre ældste har været en tur i en rumfærge-simulator og prøvet at være med i en opsending af en rumfærge.

Ud over de billeder som kan ses her ved teksten, har vi nu lagt et link på vores blog til vores webfotoalbum. (Se i venstre kolonne under links: "Vores billeder"). Alternativt kan de findes på http://picasaweb.google.com/Broede