Perhentian Island - Long Beach

Vi samler på gode dage, og det er så heldigt, at der ikke er kvote-begrænsning på dem, for vi bliver ved og ved med gode dage :-)
Vi har nu en enkelt dag tilbage her på øen, hvor vi primært har brugt dagene på afslapning, badeture i pool og ved den skønneste strand og en hel del snorkling er det også blevet til. Der er koralrev rundt om øen, så vi kan bare svømme ud i det fra stranden, men vi har også været på to bådture, hvor vi fx idag var ude ved "Turtle-point" hvor vi så et par store havskildpadder og ved "Shark-point", hvor vi svømmede rundt blandt en hel del ret så store hajer (ca 1 meter lange) og derudover har vi set flotte koralrev og tusind- tusindvis af flotte farvestrålende fisk i alle størrelser incl en masse "Nemo-fisk" der svømmer rundt i søanemonerne - samt en leopard-prikket ål.

Erik og Markus har også været en tur ude og dykke - her så de bl.a. en Lion-fish. Mens de var på dykkertur, tog vi andre tre en tur til massage - Skønt.

På toppen af øen er der tre vindmøller, og dem gik vi også op og så på en dag - en lang og meget, meget varm tur gennem skoven, men anstrengelserne blev belønnet med den flotteste udsigt ud over øen.
I morgen, tirsdag, begynder hjemrejsen så småt - vi forlader øen her ved middagstid, og har så en enkelt overnatning i Kota Bahru, hvorfra vi tidligt om morgenen onddag d. 1/8 skal flyve til Kuala Lumpur. Vi forventer så at lande i Hamborg onsdag aften efter en mellemlanding i Dubai.

4/8 2018:

Hjemturen på sammenlagt ca 14 timers flyvning forløb fint, bortset fra, at den ene af vores kufferter blev lidt længere i Dubai end vi gjorde, og da den ankom til Skovsgårdsvænget 1½ døgn efter vi kom hjem, var den ret smadret, men alt indholdet var tilsyneladende kommet med hjem..

Jetlaget er så småt ved at lægge sig, men masser indtryk og dejlige oplevelser fra Malaysia fylder os stadig, og det vil vi ikke klage over. 

Vi tænker tilbage på Malaysia som et varmt land med en utroligt smilende, imødekommende og mangfoldig befolkning en storslået, varierende natur, (som de godt kunne gøre lidt mere for at passe på - affald flyder mange steder, fx lige udenfor selv de fine hotellers matrikler) samt masser af spændende dyreliv. 

Malayerne kender derimod Danmark som dét land, hvor Viktor Axelsen kommer fra - det var hverken Laudrup, Schmeichel eller Elkjær de spurgte til, men den regerende verdensmester i badminton.

Cameron Highlands

Efter tre gode dage i regnskoven, tog vi op i højlandet. Et område, der blev opdaget af englænderen Cameron (heraf navnet) i 1880’erne. Han fik lokket en masse andre englændere til området, og husene deroppe er, for en stor del, bygget i engelsk stil. 

I 1920’erne startede englænderne en større the-produktion op i området, hvilket har medført, at bjergskråningerne er dækket af the-buske, og der produceres fortsat sort the i området. Dog er det idag svært at skaffe arbejdskraft til plukningen af theblade – hverken englænderne, malayerne eller inderne gider plukke theblade til 40 øre pr kilo, så i dag er det, ifølge vores chauffør, arbejdskraft fra Bangladesh, Nepal og Indonesien, der lokkes til området med tomme løfter om kæmpe indtjening…

Ud over besøg i the-plantagerne, var vi også i en sommerfuglepark, hvor vi så masser af flotte sommerfugle og en del andre dyr. Fx havde vi lige stået og set på skorpioner i et glasbur, og da jeg få minutter efter skulle på toilet, fik jeg en kæmpe skorpion (på størrelse med min hånd) lige tæt nok på; den kravlede rundt ved et afløb i hjørnet af rummet – og jeg så den først, da jeg havde sat mig!!

Cameron Highlands er også kendt for jordbær-plantager, så dem var vi også forbi. Jordbærerne dyrkes ikke i jord, men i kokosnødde-skaller, der er knust, da det holder mere på fugten end jord gør. Planterne placeres så i plantesække på lange ”borde” i godt en meters højde, så man ikke skal bøje sig ned, når der skal plukkes bær. De lavede i øvrigt en vanvittig god jordbær-milkshake derude.

Vi besøgte også en ”tidstunnel” – et museum, der fortalte om Malaysias historie (og bl.a. havde Carlsberg plakater med i udstillingen), 

et Buddist-tempel, 

en tåge-skov der ligger i 2000 meters højde og dermed for højt til, at der kan leve myg deroppe, men der var både kødædende planter og læbestift-blomster, 

et marked og et ”kaktus-center” hvor de dyrker, og sælger, MANGE kaktusser.

Sidst, men ikke mindst, oplevede vi noget, som mange i Danmark vist ville sætte meget stor pris på at opleve lige nu; et voldsomt regnvejr – og vi frøs faktisk også, da vi sad og spiste frokost.

Igår ankom vi til en ø, Perhentian, i det nordlige Malaysia, hvor vi bor på Long Beach, som ser ca sådan ud;

Taman Negara– verdens ældste regnskov

Nu er vi kommet tre timers flod-sejlads ind i regnskoven. På sejlturen herud så vi både aber, enkelte flotte fugle og en hel del kvæg, der lå og kølede af i floden. 

I går var vi først ude og gå en lang tur – op i 340 meters højde til to udkigspunkter over regnskoven for derefter at gå på hængebroer 45 meter over skovbunden. Jeg tror da lige vi fik svedt nogle liter sved af undervejs – puhh, det var hårdt, men spændende at gå i regnskoven, selvom vi ikke så ret mange dyr udover lidt kryb, bl.a. en myre, der angreb (og vandt over) en meget grøn edderkop. Til gengæld spottede Andreas allerede den første aften 100 firben på vores hotel..

Senere var vi på en ”Rapid shooting” sejltur på floden - hvor de satte ekstra gas på de både vi ellers sejler med, fik båden til at gynge så det sprøjtede ind over os for derefter at sejle helt tæt op ad en lignende båd, hvor skipper eller guide så satte en pagaj i vandet og sprøjtede vand på os med det resultat, at. Vi var totalt gennemblødte, da vi nåede ud til en landsby, hvor regnskovens indfødte stammefolk lever. I landsbyen fik vi demonstreret, hvordan de tænder ild uden lighter og hvordan folket jager (med pusterør og giftpile).

Derudover fortalte de om hvordan folket lever derude. Fx hvordan de ”begraver” deres døde; de pakker liget ind i bark fra et bestemt træ, tager liget med 2-4 km ind i regnskoven, hvor de finder et passende sted mindst 4 meter oppe i et træ, hvor de bygger ”et hus” som de lægger den døde i. Derefter gør de rent i en radius på 3 meter omkring træet. Så tager de hjem til landsbyen, hvor den afdødes familie flytter over på den anden side af floden i ca. 8 måneder. Dette for at sikre, at den afdøde ikke kommer og ”henter et familiemedlem mere” samt for at forlade det sted, som minder familien om den afdøde. Når familien flytter tilbage, går de ud til træet med deres afdøde familiemedlem for at se, om vedkommende var et godt eller et dårligt menneske. Dette viser sig ved, om kraniet er faldet ned og ligger ved træets fod (så var afdøde et dårligt menneske) og hvis kraniet ikke er ved træets fod, er det tegn på, at sjælen/ånden er kommet i himmelen og afdøde var et godt menneske.

   

I aften skal vi på nattevandring i junglen – håber vores sko bliver tørre efter gårsdagens sejltur...  

Nattevandringen i regnskoven er nu vel overstået. Der var desværre ikke nogen store dyr at se, men det var vi forberedt på, da det er højsæson for turister, nu hvor det er tørtid – og højsæson for store dyr nær beboelserne er i regntiden. Men vi fik set både store og små edderkopper, slanger, kæmpe-skolopender, vandrende pinde og skorpioner. Andreas kunne have gået i regnskoven i flere timer, men vi skulle med en båd over på vores side af floden, så den gik ikke.

Kuala Lumpur

Så er det vist tid til et indlæg.

Vi er velankommet til Malaysia, hvor vi har tilbragt 3 dage i Kuala Lumpur, (hvor det var svært at finde wifi, så vi kunne skrive i bloggen).

Kuala Lumpur er en kæmpe by, 1,7 millioner indbyggere - en skøn blanding af trosretninger og folkeslag og fælles for stort set alle dem vi mødte, må vist være at de fremstår som søde, smiliende og imødekommende mennesker – der ikke er vant til at se mennesker i Markus’ højde J

Ting som gjorde særligt indtryk var; 

Chinatown - hvor det vrimler med mennesker  (særligt om aftenen), lugte, lyde og forskellige synsindtryk

Pertona Twin Towers - byens vartegn, verdens højeste tvillingetårne, ca. 480 meter høje med en gangbro 170 meter over gadeniveau - vi var både et smut på broen og i et af tårnene ca. 360 meter oppe (86. etage) med en fantastisk udsigt over byen. I bunden af den store bygning er der indrettet et kæmpemæssigt indkøbscenter, så Karoline fik kigget på dyre mærkevare-butikker.

Batu-Caves - et kæmpemæssigt hindu-hule-kompleks, hvor de er i fuld gang med at opføre diverse farvestrålende hindutempler mv. Hulen - og den 273 trin høje trappe, der fører op til hulerne, vrimler med små, frække aber, der bl.a. fik franarret Karoline hendes vanddunk. 

Ved siden af Batu-Cave lå Dark Cave, som primært bruges til forskning af de mere end 200 forskellige dyrearter og derudover menes der at leve 200.000 flagermus i hulen. Erik, Andreas og jeg var en tur inde i hulen (sammen med en guide) og der var temmelig mørkt derinde - deraf navnet Dark Cave :-). Der var steder på den 850 meter lange tur, hvor der slet ingen dagslys kom ind, men heldigvis havde vi gode lommelygter med, og vi fik set edderkopper og andre småkravl i mørket.

Derudover så vi både kirker, templer og moskeer i den på nogle steder moderne storby, andre lidt mere beskidte og fattige storby, der også stadig bærer præg af sin historie som koloni indtil 1957, var det vist, hvor Malaysia blev selvstændigt.

  

Vi fik også kørt en del i undergrunds-tog, og prøvede også hvordan det er, når dørene lukker midt i familiens indstigning i toget… Heldigvis var Markus og Andreas helt rolige og afslappede omkring det, da de kom med et tog mens vi andre stod på perronen! 

Et godt måltid med drikkevarer til hele familien koster i omegnen af 150 danske kroner.

Malaysia 2018

Så er vi snart klar til nye ferieoplevelser sammen.
Mandag d. 16/6 2018 rejser vi til Malaysia, hvor vi i løbet af 17 dage skal besøge hovedstaden Kuala Lumpur, verdens ældste regnskov Taman Negara, Cameron Highlands - højland i 1500 meter over havets overflade med te-plantager og til sidst venter badeferie på Perhentian Island.

Gili Air

Seks dage på en lille ø, 5,5 km i omkreds, hvor biler og andre motoriserede køretøjer er afløst af hestevogne og cykler, der er ikke ret mange myg og næsten heller ingen "super-sælgere" - det har godt nok fået os ned i gear. Hold da op, hvor har vi slappet af og lavet meget lidt - og hvor har vi nydt det.

Der findes vist ikke ét stresset menneske på den ø (det skulle lige være værelses-fordeleren på vores hotel, da der ikke var helt styr på alle detaljer, hvem der havde bestilt hvilket værelse osv.) Vi fik i første omgang et meget, meget lille værelse, så efter tre dage blev vi flyttet over i en fin, fin bungalow i to etager.

Som sagt, tog vi meget roligt på det hele på øen, men det betyder ikke, at vi ikke oplevede noget :-)
Vi lejede bl.a. cykler for at cykle hele øen rundt, men det viste sig hurtigt, at vi måtte trække cyklerne en stor del af turen, da der ikke var stier hele vejen rundt, men kun sandstrand på lange strækninger. Fin tur, der gav et godt indtryk af øen og dens beboere.
Markus og Erik fik også deres rigtige dykkerdebut derude.

De var nede på 12 meter ved "Air Wall", hvor de så en masse flotte fisk, bl.a. Nemo-fisk (klovnefisk) og en Lion-fish. Stor, stor oplevelse for dem begge. Markus er bestemt ikke færdig som dykker.
Os andre nøjedes med at kigge på fisk i havoverfladen, hvor vi snorklede rundt af flere omgange. Både Karoline og Andreas var meget optagede af det. Vi tog også alle fem på en dagstur med en glasbunds-båd ud til flere snorkling-punkter ved Gili Air og Gili Meno, og her var vi heldige at se tre store havskildpadder (+ nogle gennem glasbunden). Markus og Andreas nåede endda at klappe en af skildpadderne på skjoldet. Sejlturen inkluderede også et besøg på naboøen, Gili Meno, som er knap så turistet som Gili Air. Her så vi bl.a et "skildpadde-opdræts-center" med unger, der var fra én uge til syv måneder gamle.
Karoline fik også endelig indfriet ønsket om at leje heste og ride langs stranden i solnedgangen. Der var kun to rideheste på hele øen, så det blev Erik, der fik lov at få den anden hest, mens guiden forsøgte at følge med på en cykel... Vi andre tog en hestevogn om til "solnedgangs-stedet" og mødte de modige ryttere deromme, nød solnedgangen og drengene fik også lov at afprøve deres ride-evner.

En gåtur ind over øen og ind til den lokale landsby,

blev det også til, men ud over dette har det vist bare heddet kortspil, strand- og poolbadning (+ tøse-hygge for Karoline, der var heldig at der var to jævnaldrende danske piger på hotellet, som hun hyggede sig gevaldigt med). Og så skal Markus også lige have et skulderklap, fordi han den sidste dag valgte at løbe en tur langs stranden i 30 graders varme, mens vi andre dasede ved poolen :-)
Før vi slutter beretningen om ø-livet helt af, skal restaurant- og cafélivet lige nævnes med en linje. Disse ligger, for størstedelens vedkommende, helt ud til stranden, ja faktisk på stranden (og tjenerne går i bare fødder eller klip-klappere). Mange har indrettet små "strå- / bambus-hytter"

med plads til 4-6 personer og udsigt lige ud over vandet. Og i går sad vi og spise aftensmad ved et bord lige i vandkanten. Bølgerne slog ind ca 2-3 meter fra os, der var levende lys på bordene, stjernerne lyste på himmelen og maden var fantastisk. Her må selv den dygtigste indretningsarkitekt se sig slået med flere længder :-)

Det var vist slut for feriebloggen i denne omgang. Nu er vi igen i Sanur på Bali, hvor vi har en enkelt overnatning, før vi rejser hjemad i morgen.

Rinca- & Komoda Islands

Børnene synes godt nok det er lidt for ofte de skal stå tidligt op i deres ferie, for at vi kan flytte os fra det ene sted til det andet, men der er nu også noget over disse tidlige køreture gennem landskabet. Sjovt at se, hvordan de lokale allerede fra tidlig morgen myldrer ud fra deres huse, for at gå på det lokale marked som tilbyder alt fra skuresvampe til levende høns og fugle i små bure. Samt at se mændene samle sig i små grupper for at snakke, ryge og indimellem arbejde lidt sammen om fx at flette "tag-plader" af palmeblade og siv. Kvinderne samles i små grupper for at lave fine takke- / offer-gaver til guderne, for at lave mad, som de senere sælger, samt for at passe børn.
Det er næsten lige meget, hvor vi kører, så er der huse langs vejen, og rigtig, rigtig mange af disse huse fungerer som små butikker - man behøver helt sikkert ikke bevæge sig ret meget for at finde en lille shop, der vil sælge mad eller drikke for billige penge. Det er tilsyneladende en hel del kvinder der arbejder hjemmefra, mens manden så evt. arbejder som daglejer.
Nå, nok om det.
I søndags gik turen mod Labuan Bajo på øen Flores, hvorved Rinca og Komodoøerne ligger. Her blev vi hentet af vores guide, som tog os med ned til havnen, hvor en "ny" husbåd lå og ventede på os.

Vi sejlede direkte ud mod Rinca, som er den ene af de fire øer, hvor der lever Komodo-varaner vildt. Vi var heldige at se en komodovaran næsten lige med det samme vi ankom til Rinca, for en doven én lå lige neden for rangernes køkken. Vores ranger sagde, at komodovaraner kan lugte mad på 7 kms afstand, og denne varan var ikke i tvivl om, at der var mad i køkkenet.
Vi gik en 3 km lang tur med vores ranger på øen, men så ikke flere varaner. Vi så istedet resterne af en hjort som var blevet spist dagen før ved et vandhul. Derudover kunne vi fra toppen af en ret så stor bakke se udsigten over en stor del af øen + over til de omkringliggende øer - flot.

Vi så også et par vilde bøfler og en hel del aber, før vi sejlede videre mod Komodo øen, hvor vi lagde til for natten ved havnen i Komodo Village. Ikke så snart havde kaptajnen lagt til, før de første sælgere roede hen til os i deres små både for at sælge halskæder, træfigurer mv. og de lod sig ikke sådan skræmme væk med et pænt "nej tak". Først da Erik bød dem en stegt banan, sejlede de væk.
Vi skulle sove ombord på båden igen - denne gang havde vi en fin lille - og meget, meget varm kahyt at sove i. Vores guide ville gerne se VM finalen i fodbold, og han bød Erik og Markus med til fodbold. Det takkede de ja til, så de stod op kl. 3 om natten for at gå ind i en lille lokal hytte og se lidt bold sammen med 8 lokale. Manden i hytten havde lige anskaffet sig et fint nyt fladskærms-tv, men generatoren virkede ikke helt optimalt, så billedet forsvandt ret så ofte, og lige omkring slutningen af 1. halveg slukkede fjernsynet helt, og der begyndte at komme røg op fra det og alle skyndt sig ud..
Guiden fandt hurtigt en ny hytte, hvor ca 40 lokale var samlet til fodbold, mens konen og børenene sov i den anden ende af stuen. Her så de kampen til ende - uden rygende fjernsyn, men med rigtig, rigtig mange rygende mænd.
Da vi stod op, var vi så heldige, at en varan gik rundt inde på stranden.

Guiden mente, at den var på jagt efter landsbyens kyllinger mv. Efter morgenmaden sejlede vi om til nationalparken, hvor vi igen gik en tur på 3 km med en ranger. Igen så vi en varan i starten af turen - den lå foran en nedbrændt restaurant, og da vi gik rundt på turen, så vi en varan i skovbunden. Derudover så vi flotte papegøjer og andre fugle. Desværre blev det kun til de fire varaner - det er parringsæson lige nu, og derfor er varanerne trukket ind på øen, og kommer ikke ud og viser sig hele tiden. Men godt at vi fik set nogle :-)
Herefter gik turen mod Pink Beach, hvor vi kunne snorkle i koralrevet. Det var superflot, men Karoline og Andreas havde ikke mod på at svømme rundt over revet (der var lidt strøm nogle steder - og det småregnede i starten), så de blev sejlet ind på den lyserøde strand med en lille "taxa-kajak" istedet.

Midt på eftermiddagen kom vi tilbage til havnen i Labuan Bajo, hvorfra vi kørte ud og så en drypstenshule (Mirror Stone Cave). Vi fik hjelme på og blev udstyret med hver vores lommelygte, og skulle nærmest kravle ind i små mørke, mørke huler, hvor der kun lever flagermus og sorte edderkopper (pænt store). Det var superflot derinde, og vi kom alle ud uden buler, selvom vi slog hjelmen i drypstenene op til flere gange.
Aftenen og natten tilbragte vi på et lille hotel med den flotteste udsigt over havet og alle de små øer - man kan godt forstå, at Indonesien består af over 17000 øer, når man ser, hvor mange vi kunne se bare fra vores hotel.

I dag er vi så fløjet tilbage til Bali, hvor vi har en enkelt overnatning i Sanur, før vi i morgen tager til Gili Air for bare at bade og slappe af i seks dage.